Efter en heftig nat med kun 3 timers søvn, kom vi rimeligt friske op kl. 8.00 - alt taget i betragtning. Morgenen bød på mange udfordringer, da vi skulle nå at få billetter til en film i morgen, og her skal man være temmelig hurtig da de bliver revet væk, smutte ind på markedet og forhøre os om billetter til ”Moon” og tilbage til biograferne og se den. Vi nåede da det hele, problemet var dog at markedsfolkene ikke var i deres bod, og visningen af filmen var propfyldt, så vi tog en rask beslutning om at give ”Love Exposure” en chance i stedet, og smutte over til ”Storm” halvvejs igennem. Vi har nu gerne ville se hvad ”Love Exposure” havde at byde på længe, men vi havde holdt lidt igen, da det er en japansk film på 4 timer af instruktøren bag ”Suicide Club”, Sono Sion. Vi kom dog aldrig over til ”Storm”, for ”Love Exposure” var en unik og usædvanlig oplevelse, og de 4 timer fløj forbi, hvor kun en lille halv time slæbte lidt af sted. Historien kom vidt omkring, men omhandlede hovedsageligt en dreng der kæmper for sin fars kærlighed ved at begå synder, og møder sin udkårne i processen, dog iført drag så han beslutter at holde sin identitet hemmelig. Filmen har en konstant karakterudvikling, og kommer omkring alle genrer og en masse underholdende sidehistorier i løbet af spilletiden. Filmen er udtaget til Forum-sektionen, og vi krydser fingre for så mange priser som muligt til denne fantastiske film. Instruktøren og en af skuespillerinderne kom ind på scenen efter filmen, og snakkede meget om filmens perversitet. Underholdende med Sions sorte og underspillede humor, som fungerer ligeså godt i virkeligheden som på film.
Det næste på programmet blev ”In The Electric Mist” der var en ganske typisk krimi med film noir aspekter. Tommy Lee Jones og John Goodman havde et fint spil overfor hinanden, og til tider var stemningen og humoren ganske fin, men som helhed var det en intetsigende oplevelse, og filmen har nok ikke de store chancer til nogle af priserne i hovedkonkurrencen. Den efterfølgende pressekonference med instruktøren og John Goodman var en hyggelig lille affære, men det lille fremmøde beviste blot en manglende interesse for filmen.
Ligesom sidste år, hvor biluheld var et gennemgående tema på festivalen, har vi nu fundet årets tema, som denne gang ikke ligefrem er helt flatterende – opkast. Jeg tror vi har fået set 2 eller 3 film indtil videre hvor ingen har kastet op, så vi griner lidt indbyrdes hver gang det sker nu. I den tysk/taiwanske film ”Ghosted” beholdte skuespillerne dog alle måltider i maven. Filmen berører let spøgelser som en del af samfundet, men er en let historie om kærligheden mellem to kvinder, hvoraf den ene dør under mystiske omstændigheder, og nu muligvis går igen i doppelgänger-skikkelse. Filmen havde en fin atmosfære, og kunne da holde interessen på trods af det manglende tempo, men alligevel var det samtidig en kedsommelig historie der aldrig rigtigt kom ud med nogle pointer der er værd at nævne.
Den sidste film på dagens program blev den kritikerroste ”Skirt Day”, der viser en veloplagt Isabelle Adjani i hovedrollen. Filmen om en lærer der pludselig har en pistol i hænderne, og magten over sine kriminelle elever, var dog efter vores bedste overbevisning en-dimensionel og traditionel. Historien udspiller sig nærmest som et overfladisk teaterstykke, og selvom filmen var underholdende og bød på fine spændingsscener, faldt den ganske enkelt ikke i vores smag.
Ligesom de fleste andre dage, var denne også en blandet fornøjelse, men med den bedste film vi har set indtil nu, er vi nu alligevel godt tilfredse. Vi glæder os til i morgen, og er endnu ikke trætte af alt det film, vi får set i løbet af disse dage.
