Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Berlinale - dag 4

9. februar 2009 af Peter Johansen Skriv en kommentar

Berlinale - dag 4 billede

Tunge, prætentiøse og alvorlige emner ligger dagens kurs!

Berlinale – dag 4

Dagen i dag stod primært i hovedkonkurrencens tegn, og bød på både gode og dårlige oplevelser. Vi startede ud med den argentinske film ”Gigante”, instrueret af Adrian Biniez og har debutanten Horacio Camandule i hovedrollen som sikkerhedsvagten Jara, der gennem sin arbejdsplads mange overvågningskameraer, forelsker sig i rengøringsdamen Julia. Filmen er en ”slow burner”, meget stille og eftertænksom, men overraskende god og varm, selvom Jara vel kan beskrives som en lidt ubehagelig stalker-type.
Den efterfølgende pressekonference foregik udelukkende på spansk, men vi havde da heldigvis husket at få et oversætterheadset med. Konferencen var meget hyggelig, og der var mere tale om en samtale med filmmagerne og skuespillerne end en decideret konference.

Efter ”Gigante” gik turen til svenske Lukas Moodyssons engelsksprogede ”Mammoth”, der har blandt andet Gael Garcia Bernal, Michelle Williams og Sophie Nyweide i hovedrollerne. Filmen er et ensemblestykke, hvis temaer blandt andet berører familieforhold, var efter min mening ganske god og Moodysson viser igen sine evner til at tackle tunge, følelsesfyldte emner med bravur.
Derfor var det lidt af en overraskelse at høre en del af publikum buhe filmen, da rulleteksterne begyndte at køre.
Der var heldigvis ikke noget negativt over den efterfølgende pressekonference, hvor de tre børneskuespillere var med til at skabe god stemning. At se at Sophie Nyweide og Gael Garcia Bernal sidde og lege indbyrdes, gav lidt indblik i det forhold, de to har fået opbygget under optagelserne.

Knap så interessant og uendeligt mere prætentiøst var til gengæld Sally Potters ”Rage”, der er et bevis på, hvorfor nogle filmmagere burde spærres inde, inden de fik lov til at føre deres fjollede og irriterende ideer ud i verden. Filmen er vel nærmest en kritik af modebranchen og folks tendenser til at åbne fuldstændig op foran et kamera. Dog var det en fornøjelse at se Jude Law i drag. Desuden medvirker blandt andet Steve Buscemi, Eddie Izzard, Dame Judi Dench, Lily Cole og danske Jacob Cedergren.
Vi endte med at udvandre fra pressekonferencen, da det blev en opvisning i rygklapperi og prætentiøse udtalelser, der fik det til at lyde som om Sally Potter kan redde verden.

Da vi i går var på markedet og snakke med distributøren bag Takashi Miikes ”Yatterman” blev vi lovet adgang, men da vi troppede op, blev vi desværre afvist.
Det viste sig at være en relativ god ting, da vi i stedet så canadiske Gary Yates krimi-komedie ”High Life”. Et cast bestående af Timothy Olyphant, Stephen Eric McIntyre, Rossif Sutherlund og Joe Anderson giver dette omdannede teaterstykke en energi, nerve og humor, der er til at tage og føle på. Og ovenpå den sidste forestilling, var det meget befriende med en film, der var præcis, hvad den udgav sig for. Kort fortalt handler filmen om fire morfin-junkier, der vil plyndre en bankautomat og det går selvfølgelig ikke efter planen.
Denne humor og energi blev overført til den efterfølgende Q&A, hvor instruktøren Gary Yates åbnede op med en lille joke fra det virkelige liv, hvorefter Timothy Olyphant og 2 af de andre skuespillere fik hele salen til at dø af grin.

Aftenens sidste film, der set i bakspejlet måske burde være set lidt tidligere på dagen, er den surrealistiske ”Adam Resurrected”, instrueret af Paul Schrader og har Jeff Goldblum og Willem Dafoe i hovedrollerne. Goldblum spiller Adam Stein, en jødisk entertainer med næsten magiske kræfter, der under 2.verdenskrig bliver sendt i koncentrationslejr og groft ydmyget og tvunget til at opføre sig som en hund af Kommandant Klein, spillet af Dafoe og efterfølgende indlagt på et center for overlevende jøder. Det er svært at opsummere sådan en type film i en sætning, men det kan varmt anbefales. Jeg skal i hvert fald have fat i den og se den på et tidspunkt, hvor man ikke blunder lidt en gang imellem.

Alt i alt var vores 4. dag på Berlinale en overvejende positiv oplevelse, lige med undtagelse af ”Rage”. Jeg glæder mig til at se hvad dag 5 bringer og om vi måske er heldige nok til at se ”Yatterman”.



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...