Vi startede dagen med at fange en forevisning af Natasha Arthys danske "Fighter", der ganske imponerende trak fuldt hus selvom den blev vist allerede klokken ni om morgenen. Der var gode reaktioner på både det socialrealistiske drama og de velfungerende kampscener, så filmen må siges at være en succes her i Berlin, hvor den konkurrerer i ungdoms-konkurrencen Generation.
Vi tog videre til en anden ungdomsfilm, den belgiske "Ben X", der omhandler en teenager med Asperger-syndrom. I stedet for forventeligt lavmælt, realistisk drama tager filmen - der har nydt vældig stor succes i hjemlandet - en masse uforudsigelige kunstgreb i brug. Hovedpersonen, Ben, lever mere end nogen andre steder i et online-computerspil og her udspiller meget af filmens handling sig også. Producenten fortalte efter filmen masser af anekdoter om optagelserne, der er lavet i et virkeligt computerspil hvor brugere fra hele verden kunne forstyrre deres "optagelser". En interessant ny måde at lave film på, det er sikkert, og filmen, der er en interessant kommentar til mobning i skolerne, er vældig underholdende - en dansk biografpremiere er meget sandsynlig og ville nok også vise sig som en god forretning.
Efter "Ben X" stod programmet på "Boy A", en britisk film der har fået mange roser med fra de tidligere forestillinger. John Crowleys film er en spændende beretning om den unge fyr Jack der efter mange år bag tremmer bliver sat ud i samfundet med en ny identitet. Filmen fungerer glimrende og opererer i flere lag, mens den udforsker de moralske problemer ved at leve en løgn og Jacks forsøg paa at forene sig med sin egen fortid. Der tages ingen lette genveje på plotsiden og unge Andrew Garfield leverer en helt igennem fantastisk præstation i hovedrollen. Bestemt en film vi også håber at se i de danske biografer og som skal have en kæmpe anbefaling med herfra.
Dagens konkurrencefilm roterede på forskellig måde om konflikt og forsoning i familien. Luigi Falomi har instrueret "Feuerherz" ("Heart of Fire") - den sande historie om Senait G. Mehari, der vokser op på et børnehjem i Eritrea. Da hendes far en dag henter hende, bliver hun konfronteret med fattigdom, livslede og senere krig. Den delvist israelske "Restless", handler om mødet mellem en far og søn efter at faren har boet i New York i mange år og sønnen har været i krig i hjemlandet. Sidste konkurrencefilm var Philippe Claudels "I've Loved You So Long..." (Il y a Longtemps Que Je T'aime...") der ligeledes handler om en besværlig familiegenforening - denne gang mellem to søstre, efter at den ene har været fængslet i en længere årrække. De tre film var alle mere eller mindre typiske film for hovedkonkurrencen med stærkt skuespil, roligt tempo og noget på hjerte. Ingen af dem imponerede synderligt, dog.
Det høje niveau fra tidligt på dagen, kunne desværre ikke holde ved og da vi nåede til den spanske "3 Dias" ("Before The Fall") knækkede filmen. Magen til genremødding og intetsigende film skal man lede længe efter på en festival som denne, men F. Javier Gutiérrez' film om dommedag, familietragedie og barnemordere var noget rodet fjolleri. Som udgangspunkt er den nydeligt fotograferet og spændende nok - vi starter med at få at vide et der er tre dage til jorden går under - men lynhurtigt går det galt. Filmen ender med ikke at bruge sit udgangspunkt til noget som helst og i sidste ende, kludrer den rundt i en slutning hevet ud af enhver kikset slasher-film. Et sikkert hit på Natfilm-festivallen eller måske også i de danske biografer, alene for den appel konceptet har, men vi advarer med det samme om at holde sig væk.
Sidste film for os var den russiske særhed "Nirvana". Det handler om en ung sygeplejerske der tager fra Moskva til Skt. Petersborg, blot for at finde sig indlogeret hos et par unge narkomaner med gevaldige tillidsproblemer. Dramaet er traditionelt og for så vidt fint nok, men det er bestemt ikke hvad man kan sige om filmens visuelle indfald. Klistret til i farvestrålende make-up og vanvittige frisurer, ligner de alvorlige unge skuespillere mest af alt afviste teenagere fra "The Tribe" og at sige det underminerer det menneskelige drama ville være en underdrivelse af de helt store. Sammen med "Rusalka" ("Mermaid" - se rapporten fra dag 1), der også havde det unge håb Masha Shalaeva i hovedrollen, vidner "Nirvana" imidlertid om et nyt kapitel i ung, russisk film og det bliver spændende at følge ikke mindst den unge skuespillerinde i fremtiden.
