Efter gårsdagens utallige grumme filmiske oplevelser, så verden pludselig mere lys ud, da dagen startede med solskin på en skyfri himmel. Vejret her i Berlin har været forholdsvist mildt hele ugen, men alligevel har vejret på sin egen måde repræsenteret dagenes kvaliteter eller mangel derpå, så det er vel unødvendigt at nævne, at dagen i går var betydeligt mere regnfuld end de øvrige dage.
Glade i låget over de rare solstråler, der tyder på tidligt forår i Berlin, gik vi ind til dagens første film ”The Secret Of Kells”. Salen var spækket med larmende børn, men der gik ikke lang tid før salen blev mere stille, for ”The Secret Of Kells” var intet mindre end en fantastisk intens oplevelse. Den animerede film, der vækker minder om både tegnestil og kompleksiteten fra ”Watership Down”, omhandler en fiktionshistorie bygget over den irske myte om The Book Of Kells. Uden at afsløre for meget, følger vi en drengs opvækst i en magisk men forholdsvist realistisk verden, hvor vikingerne agerer som filmens antagonister. Filmen var enormt idérig og er uden tvivl en film vi begge vil opsøge på DVD når tiden er til det, og vi håber den har en chance i Generationskonkurrencen, for film som disse er sjældne og bør belønnes.
Den næste film, det koreanske surrealistiske værk ”Members Of The Funeral” var en narrativ forvirring, der dog formåede at holde en rød tråd hele vejen igennem. Med knivskarp sort humor fortryllede den sit publikum, selvom mange begivenheder var langt ude, og sikkert mere forståelige for den østlige verden. Filmens plot er uendelig svært at opsummere kort, for den kommer godt rundt omkring på sine 98 minutter, men den minder en del om en afdæmpet ”Lost Highway” uden de store horror-elementer.
I går fik vi skaffet billetter til Lone Scherfig nye engelske produktion ”An Education”, da vi havde hørt fra flere danskere, at det var en af festivalens absolutte højdepunkter. Ganske vist indeholdt filmen nogle af de varmeste karakterer og skuespillerpræstationer vi endnu har oplevet hernede, men filmens egentlige budskab kom til at ødelægge en del af filmen for undertegnede. Alligevel er det uden tvivl et comeback for Scherfig, og historien om den unge studerende der møder manden i hendes liv, der er en del ældre og ikke helt hvad han udgiver sig for at være, er vittigt og godt fortalt.
Ovenpå 3 film der alle var 4-stjerners oplevelser eller derover, vidste vi egentlig godt at det kinesiske hverdagsdrama ”Dongbei, Dongbei” ikke gav os de store chancer. Igennem lange statiske skud fortæller filmen en historie der aldrig kommer i gang, og når højdepunkterne er når det egentlige plot stopper for, at vise gal kinesisk sang og akrobatik, har filmen et enormt problem. Jeg indrømmer gerne, at vi gik inden filmen sluttede, for vi har oplevet alt for mange film af denne type i går, og vi ville gerne holde humøret ved lige i dag.
Den sidste film på programmet og årets festival blev ”White Lightnin’” der vækker mange minder om mesterværket ”A Clockwork Orange”, da den realistiske vold konstant syder af velformuleret sort humor. Med en sydstatsbonderøvsaccent bliver vi vævet ind i den sande historie om Jesco White, der allerede fra barns ben forelsker sig i effekten af lightergas. I filmens proces bliver manden mere skør og filmen mere brutal, og til sidst går det så meget over gevind, at man ikke kan meget andet end at le. Med et nærmest sort/hvidt farvefilter får filmen en interessant dokumentarisk værdi, og til alle os ”Star Wars” nørder, er det dejligt at se, at Carrie Fisher rent faktisk kan spille skuespil.
Vi er begge meget glade for dagens og årets oplevelser, som denne gang tæller hele 44 forestillinger hvor vi fik både grint, grædt og sovet. Uden at komme med direkte bud på hvem der vinder de forskellige konkurrencer, vil vi lige nævne de bedste film i de forskellige konkurrencer for vores vedkommende.
Bedste film i hovedkonkurrencen: ”The Messenger” (Peter Johansen), ”Katalin Varga” (David Lund)
Bedste film i Panorama: ”Nord” (Peter Johansen), "White Lightnin'" (David Lund)
Bedste film i Forum: ”Love Exposure” (her er vi begge enige)
Bedste film i Generation: ”Secret Of Kells” (Peter Johansen), ”Max And Mary” (David Lund, vi var begge meget splittede omkring disse to titler, da begge var fantastiske)
Bedste kortfilm: ”Please Say Something” (igen er vi begge enige)
Bedste film uden for konkurrence: ”An Education” (Peter Johansen), ”Adam Resurrected” (David Lund)
Årets værste oplevelser tæller ”Rage” og ”The Dust Of Time”, som også i den grad var irriterende elendige, og vil stå for skud for mange jokes det næste års tid. Nu står den til lidt hygge på vores hostel, og i morgen flyver vi lettere tunge i hovederne igen mod Danmark – Europas hovedstad. Tak for i år, Berlin!
