På trods af en rodet planlægning lykkedes det trods alt at få fem film og en pressekonference på programmet i dag. Dagen kunne nærmest ikke starte bedre med en coming of age film med David Duchovny i en af hovedrollerne i filmen “Goats”. Filmen fik jeg billet til i går, og selvom den hverken var konsekvent hysterisk morsom eller dramatisk, besad den en hyggelig stemning og en varme man sjældent er heldig at opleve i film. Som filmens seriøse tone slog mere og mere an, holdt man blot yderligere af karaktererne, som på trods af stereotypiske træk havde langt flere lag end man regnede med.
Direkte fra en film til en anden, skulle jeg nu få taget årets mødom i Generationsprogrammet. I allersidste øjeblik nåede jeg ind af døren til den kinesiske animationsfilm “The Monkey King” præsenteret i 3D. Filmens simplistiske tegninger fungerede glimrende i 3D, men historien haltede en del i fremdrift. Baseret på en velkendt myte, var der ellers rig mulighed for udvikling, humor og spænding, men i stedet fik vi serveret alt for mange forklaringer, og det led filmen en hel del under.
Efter at have stået i kø et stykke tid, nåede jeg med nød og næppe ind til pressekonferencen på Angelina Jolies film “In The Land Of Blood And Honey”, som blev vist for et par dage siden. Angelina Jolie havde slæbt hele syv skuespillere med, og da kommentatoren sørgede for, at de alle skulle starte med at introducere sig, og fortælle lidt om dem selv og filmen, gik der 20 minutter før Jolie selv fik et ord indført. Proceduren giver skam fin mening, da det ellers havde været en lang monolog fra Jolies side, men der blev leveret en del uinteressante ord i denne periode alligevel. Herefter gik Jolie til angreb på en fyr, der stillede et spørgsmål, hvor han kaldte filmen for farvet og ensformig, og så var stemningen allerede sat. Som helhed en ganske uinteressant pressekonference.
I hovedkonkurrencen blev der også plads til en film i dag. Den spanske thriller “Dictado” har en af de bedste plakater på programmet i år, så den blev hurtig til et klart must-see for mit vedkommende. Selvom filmen egentlig var ret ordinær, så havde den en dejlig utryg stemning og mystik over sig, som holdt fast i en indtil slutningen. Den forblev meget jordnær selvom slutningen måske gik lidt overbord, hvilket var meget til filmens fordel. Jeg har til gengæld meget svært ved at se denne film vinde en eneste pris i år, da den ikke præsterede noget ud over det sædvanlige.
Nu blev det så endelig tid til den meget omdiskuterede “Iron Sky”, som blev vist som en Panorama Special i år. Filmen har i den grad skabt en fanbase lang tid før den overhovedet er udkommet, for hvem har ikke lyst til at se en film, om nazister på den mørke side af månen, der i fremtiden prøver at geninvadere Jorden? “Iron Sky” er bestemt en b-film. Der er dømt halvdårlige effekter, dybt elendigt skuespil men naturligvis masser af skøre påfund som en base formet som et hagekors, en sort mand ryge under behandling og blive hvid og masser af politiske samt Star Wars referencer. Personligt fandt jeg filmen ganske morsom, selvom et par øl inden sikkert havde hjulpet en hel del på stemningen. Man får i hvert fald, hvad man forventer her.
Til sidst blev der plads til “I, Anna” fra Panorama-programmet. Filmen udspillede sig som en meget langsom thriller/noir, hvor stort set alt er regnet ud på forhånd. Gabriel Byrne havde en af de bærende roller, og ham ser man ikke ligefrem hver dag, så derfor blev jeg nødt til at give den chance. Egentlig havde den masser af positive elementer, hovedsageligt i et glimrende og stemningsfuldt soundtrack, men som helhed var den for fokuseret på sin ældre målgruppe og dvælende tempo, som kvalte filmen i et fast greb.
I morgen er der endnu mere på programmet end i dag, men manglen på mad er vist et luksusproblem på en filmfestival. Jeg ofrer i hvert fald gerne et måltid for en film, hvilket sikkert kommer til at ske i morgen.
