Først her godt halvvejs igennem Berlinalen, kommer jeg lidt mere i gang med selve hovedprogrammet. Både den tyske “Barbara” og dokumentaren “Caesar Must Die” er indtil videre favoritter blandt anmeldere, men det plejer ikke at sige det store, da juryen ofte vælger stik modsat anmelderne. Dagens første film var den meget stillestående græsk/russiske “Metéora”. Filmen foregår på et kloster i bjergene, og har så godt som intet direkte plot, det hele skal derimod findes i symbolerne. Med meget lidt dialog og afbrudt fra tid til anden af fine animationer, er dette bestemt ikke en film for alle, men jeg hyggede mig nu meget fint med de flotte lokationer, de til tider fine skud og den nærmest hypnotiske stemning. Dernæst blev det til “Captive”, der omhandler en gidseltagning af turister foretaget af ekstremistiske muslimer, og naturligvis er filmen baseret på en sand historie. Symbolerne dukker også op i denne film, imens gruppen rejser og kæmper sig igennem den barske natur i junglen i det års tid, filmen spænder over. En irriterende og ofte hysterisk præstation af Isabelle Huppert i hovedrollen, hiver dog ofte sit publikum ud af illusionen, og selve filmen er hverken filmet, klippet eller skrevet interessant nok. Derimod er selve fortællingen umådelig interessant, og dette er heldigvis nok til, at kunne sidde denne film igennem. Tredje film i hovedkonkurrencen i dag, blev vist ude af konkurrence. “Shadow Dancer” af James Marsh er en spændingsfilm om IRA-bombningerne hovedsageligt sat i 90’erne. Ikke alene selve plottet men også temaet er brugt utallige gange før, og selvom Marsh formår at skabe nogle intense øjeblikke, hæver filmen sig ikke over de fleste andre af sin slags. Derimod indeholder filmen en ny stjerne i Andrea Riseborough, der bestemt hæver filmen over middel med sine fremragende præstation.
Forum-programmet fik også en chance i dag, og det resulterede i dagens bedste film for mit vedkommende. “Kid-Thing” handler om en 10-årig white trash tøs, der i den grad mangler opmærksomhed og omsorg, og derfor er begyndt at lave en masse ballade på egen hånd. En dag opdager hun en kvinde fanget i et hul i jorden, og netop pga. hendes forskruede moral og etik, aner hun ikke, hvad hun skal stille op med hende. Spækket med kulsort humor placerer filmen sig imellem obskur art-house og ubehagelig realisme. Samtidig bliver pigen spillet til perfektion af Sydney Aguirre. For at sige det lige ud, vil jeg blive meget skuffet, hvis der ikke falder nogle priser af til filmen her, for den fungerer på stort set alle leder og kanter.
Dagens to Panorama-film kunne ikke ligge meget længere væk fra hinanden stilistisk set. “Keyhole” af Guy Maddin var bestemt ikke på højde med hans tidligere mesterværker, men var alligevel både fascinerende og vanvittig. Kort fortalt render en mafia-lignende karakter igennem sit gamle hus, hvor han har glemt hele sin fortid, men både hans afdøde børn, kone og hendes far minder ham om den som spøgelser. Kender man Maddin, kender man også hans stil, og den er absolut genkendelig i “Keyhole”. På trods af at det næppe er filmen, han vil blive husket for i fremtiden, er det godt nok sjældent man ser en gammel, halvfed, gennemsigtig, nøgen mand udføre oralsex på en penis, der stikker ud igennem et hul i muren. Så er stilen ligesom lagt. Den anden film i Panorama i dag, blev til “Leave It On The Floor”. Filmen kan bedst beskrives som en blanding af “Step Up” og “High School Musical” med et homoseksuelt twist. Filmen er fyldt med bandeord, homoseksuelle og endda også en omgang oralsex, og alligevel er den opbygget og udført som en amerikansk teenagefilm. Til tider ubevidst morsom og til tider bare morsom, holder den sig dog ganske underholdende hele vejen igennem på trods af sangenes meget svingende kvalitet.
I morgen ankommer Cinemaonlines anden journalist på festivalen, Michael Panduro, hvilket vil aflaste mit arbejde en del. Jeg glæder mig til morgendagens film, der tyder på en god blanding af det hele, men nu vil jeg hellere nyde en øl eller to og planlægge programmet lidt.
