Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Bibelen - Josef, David, Moses . . .

21. april 2006 af Per C. Halling

5 stjerner Skriv en kommentar

Bibelen - Josef, David, Moses . . . billede

Her skal vi se nærmere på en lang og flot serie med historier fra Biblen, og med masser af store stjerner og andre gode skuespillere på rollelisten.

Da jeg sad og så denne dvd igennem i min påskeferie, blev jeg så bidt af den, at jeg lånte mig til flere af de andre i samme serie. Derfor er der også omtale af et par af de andre historier, da jeg dels vil gerne slå et slag for denne serie, men også hellere fortælle om dem end kun at en kort anmeldelse om den ene jeg i første omgang skulle skrive om.

Gode historier går aldrig af mode

Historier og ikke mindst personer fra Biblen har altid været godt stof at lave film over, og det er uanset om det har været biograffilm eller Tv-film. Både Hollywood og specielt bl.a. Italien har gennemlavet den ene storfilm efter den anden, som tog sit udgangspunkt i disse beretninger. Tænk blot på film som De 10 Bud, Moses, Jesus of Nazareth, The Passion of the Christ, for slet ikke at tale om alle de film, som mere eller mindre direkte referer til Biblen. Så ikke nok med at Biblen er verdens mest solgte bog, den er også nok den største inspirationskilde til filmens verden og det må man sige er ganske godt gået, når man tænker på hvor gammel bogen er ;)

En fremragende serie

Da jeg voksede op var der på tv i Påsken ikke de helt voldsomme film som man kan opleve i dag. Flere år i træk blev Jesus of Nazareth lavet af den italienske instruktør Franco Zeffirelli genudsendt først på den ene kanal siden den anden, eller så kunne man opleve nogle af de gamle Hollywood klassikere. Men i takt med at vi fik flere og flere kanaler både rundt om i verden, men også hjemme stuerne voksede behovet sig for nye film. Derfor besluttede Turner Network Television (TNT) sig i midten af 90’erne at lave serien TNT Bible Collection, som er en lang serie, der mest beretter om forskellige Personer og deres historie fra Det Gamle og Nye Testamente. Hver serie/person fik 2-4 afsnit med en samlet længde på ca. 180 – 200 minutter, afhængig hvilken Tv-kanal man ser den på. Men hvor film som The Passion of the Christ går meget i dybden med grusomhederne i historien, går disse film ind og skildre personerne som man virkelig kan føle med, både deres smerte, glæde, vrede, konflikt og selvom rammen og tiden er en anden er manuskripterne skrevet på en måde så man kan relatere dem til dels sin egen verden, men og verdenssituationen omkring os. De er også gode til at få folk til at interessere sig mere for det, som står i Biblen uden at bliver tørt og kedeligt, for sproget er holdt i en tidløs stil, hvilket gør, at man kan tage dem frem igen også i fremtiden, hvis man ikke kun har behov for et afsnit af historien.

Gode folk både foran og bag kameraet

For at trække flere seere/købere til har man valg ikke at spare nogen steder. Serien er fyld med stjerner fra hele verden. Jeg kan nævne i flæng Monica Bellucci, Dennis Hopper, Martin Landau, Richard Harris, Ben Kingsley, Lara Flynn Boyle og Ornella Muti. Det er også rutinerede instruktører der er blevet sat på produktionerne, så ikke nok med der spilles godt, der er også både smukke, stemningsfulde billeder og musik hele vejen igennem. Det er ren blød nougat for sjælen og hjertet. Indtil nu har jeg kendskab til og set 9 forskellige i serien, og selvom de alle ikke er lige gode, så uanset alder, køn og race er de historier alle kan forholde sig til og da den tekniske side også er i orden, er det nogle dvd’er man kan se både alene eller sammen med andre. Men alt i alt så tror jeg også det er meget individuelt, hvilke historier, som tale mest til ens hjerte og tro.

De enkelte historier

Jeg vil her beskrive Bibelen – Josef og nogle af de andre i serien, så du kan se hvilke andre spændende historier, som denne serie tager fat på.

Bibelen - Josef

Bibelen - Josef handler om Josef, som er den yngste af 12 sønner. Hans far Jacob holder lidt mere af ham end af de øvrige, da han fik ham i en sen alder. De øvrige brødres jalousi forvandles efterhånden til had. En dag, da de er ude og vogte deres faders får, lokker de Josef i en fælde og sælger ham til nogle forbipasserende købmænd. Josef havner i Egypten som slave hos Potifar, Faraos hovmand. Potifar bliver hurtigt glad for ham, og hans smukke hustru forelsker sig blindt i den flotte Josef.

Bibelen - Abraham

Efter hændelsen ved Babelstårnet hvor Gud splittede hele jordens sprog, beslutter han sig for at udse en forbundsfælle på jorden. Valget falder på Abraham. Selv om Abraham ikke kender vejen, så tror han på Gud og adlyder derfor, når han bliver bedt om at forlade sit land og søge efter det forjættede land. Sammen med sin hustru Sarai og sin svoger Lot forlader han byen Ur og begiver sig mod Kanaans land. En usikker tid, fyldt med prøvelser venter nu Abraham og hans folk.

Bibelen - Apokalypsen

En stærk skildring af Johannes Åbenbaringen. Den romerske kejser Domitianus har iværksat en kraftig forfølgelse af de kristne. På øen Patmos sidder den aldrende apostel Johannes fængslet af romerne. Derfra kæmper han for at redde kristendommen fra at gå under ved at sende breve til de kristne forsamlinger, som ligger spredt ud i Lilleasien. Den unge kvinde Irene drives af et ønske om at møde den eneste nulevende discipel, som oplevede Jesus sidste dage, og hun mødes med Johannes i fængslet. Johannes fortæller Irene om sine nedskrevne syner og bønfalder hende om at udbrede budskabet blandt de kristne. Vi følger den aldrende apostel Johannes, fange på Patmos og offer for psykisk og fysisk anstrengende syner. Disse syner lader han nedskrive og bevarer for eftertiden til skræk og advarsel for alle mennesker.

Bibelen - David

Gud giver Israels folk to konger via profeten Samuel; Den store kriger Saul, som til sidst svigter Gud - og David, Goliats betvinger. David giver Israels monarki storhed og ære, men også David bryder Guds bud - Han forfører en smuk kvinde og sørger for, at hendes mand, Urias, bliver dræbt. Døds- og voldsmønsteret fortsætter senere i hans egen familie.

Bibelen - Ester

Ester er en ung, jødisk pige, som takket være sin skønhed opnår at behage Kong Ahaserus af Persien, og han gør hende til sin dronning.Hun skjuler inderst inde, at hun er jødinde, men da kongen befaler, at alle jøder skal dræbes, skrider hun til handling. Ester sætter livet på spil for at redde sit folk.

Bibelen - Genesis

Handler om skabelsen af jorden og Flodbølgen dvs. berettelsen om Noas Ark.

Bibelen - Jacob

I Kanaans land bor Isak, Abrahams søn, sammen med sin hustru Rebekka og deres tvillingesønner Esau og Jacob. Den førstefødte, Esau, er en stærk og modig jæger med stor appetit på glæder og er sin fars yndling. Jacob er sin mors øjesten, en hyrde der er mere følsom end sin bror. Med sin mors velsignelse bedrager Jacob sin tvillingebror to gange, først angående arveretten og derefter angående faderens velsignelse. Jacob får, hvad han vil - men hvad bliver prisen ? "Jacob" er en spændende fortælling om rivalisering, forræderi og bedrag.

Bibelen - Jesus

Efter Josefs død forstår Jesus, at han ikke længere kan benægte sit kald. Med tungt hjerte tager han afsked med sit liv som en simpel tømrer for at vandre ud i ørkenen, hvor han bliver fristet af Satan i forskellige skikkelser. Disse fristelser viser Jesus alle de fejl, menneskeheden vil begå i hans navn: religionskrige, korsfæstelser, heksebrændinger. Jesus nægter at frasige sig sin opgave. Styrket vender han tilbage til sit folk og lader sig døbe af sin barndomskammerat Johannes. Gennem sine mirakler og prækener får Jesus flere og flere tilhængere. Romernes ledere, Pontius Pilatus og hans kyniske rådgivere, smeder planer om, hvordan de skal stoppe Jesus. De beslutter at anholde Jesus og dømme ham til døden ved korsfæstelse. Alene må Jesus modstå Satans sidste og sværeste fristelse og gennemføre sin værste opofrelse.

Bibelen - Moses

Historien begynder i Egypten med forfølgelsen af alle nyfødte hebræiske drenge. Faraoens datter finder Moses i Nilens siv og tager sig af ham. Hans ungdom ved faraos hof får en brat afslutning, da han tvinges til at flygte efter at have dræbt en egyptisk mand for at redde sin bror Aaron. Mens han er i eksil, møder Moses sin kommende hustru, Sippora. Efter brylluppet får Moses en åbenbaring: Gud befaler ham at vende tilbage til Egypten for at redde sit folk.

Bibelen - Samson & Dalila

Allerede fra fødslen er hans skæbne forudbestemt. Han, Samson, skal befri Israel fra filistrenes undertrykkelse. Allerede som yngling er hans styrke enorm og berygtet. Det varer dog et stykke tid, før han indfrier folkets forhåbninger og bliver deres leder. Ved brug af list og styrke besejrer han filistrene igen og igen. Alting forandres imidlertid, da han møder den smukke Dalila, en kvinde med tvivlsomme hensigter.

Som du kan se så er nok af både spænding, drama, kærlighed og meget andet, som vi kender fra andre genre og film, så man kommer bestemt ikke til at kede sig med denne serie.

Ekstra Materiale

Der er ikke noget ekstra materiale på nogen af de dvd’er jeg har set. Ikke at det betyder noget når selve historierne er så gode, men måske savner man lidt udtalelser fra de medvirkende foran og bag kameraet eller lidt perspektivering, eller en sammenkædning til de andre dvd’er i serien. Jeg er sikker på, hvis de i samarbejde med fx Discovery Channel, ville de kunne lave en endnu bedre udgivelse, som kunne bringe disse dvd’er en tand højere på karakterskalaen, for man er blevet vant til at dvd-mediet kan så meget i dag, med bl.a. en CD-rom del med ekstra info i både tekst og billede. Men heller intet, end en omgang rygklapper dokumentarprogrammer man alligevel aldrig ser eller vender tilbage til.

Video

Personlig syntes jeg ikke overførelserne til dvd er særlig vellykket, selvom der er gjort meget ud af billedsiden. For det første kan det godt undre at billedet ikke er blevet tilpasset de nu meget almindelige Widescreen (16:9) skærme ved at maske billedet af selvom det er optaget i Full Screen (4:3) for der er masser af plads at give af. Billedet er hele vejen igennem temmelig ret grynet, hvilket jeg ikke tror i modsætning til andre film et valg fra instruktørens side, men da der er også tydelige tegn på edge enhancement og enkelte steder virker det som om der er snavs på transferet, vil jeg helt klart anbefale at man deler de lange udgivelser over i 2 disks, for det kunne sikkert have givet en bedre opløsning og dermed højere kontrast og et dermed skarpere billede. Det er virkelig synd at de flotte billeder derfor ikke rigtig komme til sin ret for der er ellers tale om en flot billedside, som virkelig understøtter historierne godt.

Lyden

Lyden er Dolby Surround 2.0. Den er ren, men også lidt kedelig, for der mangler både bund og dynamik til virkelig at rive en med. Det kan også her godt undre mig, at man ikke har gjort mere ud af det, for at underbygge de mange flotte scener.

Menu, Kapitler og Tekster

Menuerne er holdt helt stilren helt stilren og ingen lyd eller musik, så lidt stemningsfyldt musik ville ikke skade.

Filmene er inddelt i det antal (Josef fx 2 dele) som de blev vis på TV i og hver af disse dele under opdelt i 8 kapitler. Hver kapitel har et billede og en ledende tekst, men hvis man ikke har set den i forvejen kan det godt være svært, at finde ud af hvor i historien man er. Personligt mener jeg i så lang en serie/film bør man opdele den i lang flere kapitler.

Der er mulighed for at fravælge eller få tekster på Dansk, Svensk, Norsk eller Finsk.

Konklusion

Dette er en helt igennem fremragende serie, som både kan ses hjemme og snakkes igennem i familien, men også til skolebrug, konfirmationsforberedelse eller andre steder, hvor personer kan have det svært ved at læse Bibelen eller for dem der finder den for tung at læse, er den et godt alternativ. Jeg har altid fundet det spændende at læse de forskellige historier, og er det er derfor glædelig at se så mange af dem samlet i en serie. Disse filmatiseringer er virkelig ramt godt og spændende uden at man føler sig belært eller tvunget til at tro på det som de beretter, men mere føler sig godt underholdt for det er jo historier fyldt med lidenskab, drama, kærlighed, konflikter og alt det, som vi kender fra så mange andre film og genre. Det er også dejlig at se så mange gode skuespillere bruge deres talent i disse film. Det er er virkelig noget som trækker op og over filmene over almindeligt tv-film niveau.

Desværre må jeg sige, at jeg så til gengæld er skuffet over den tekniske kvalitet på dvd’erne, som slet ikke står mål med indholdet. Det er ikke så dårligt, at det ikke er til at holde ud at se på. Udover dette kunne det have været dejlig med enten noget perspektiverende ekstra materiale eller fx en lille vedlagt booklet, som kunne binde de forskellige dvd’er sammen i serien. men hvis man satte ind her, kunne der virkelig være tale om en dvd-serie der kunne sælge rigtig godt, for det fortjener den, for der er her virkelig tale om tale om langtidsholdbar underholdning og dvd’er.

Filmene distribueres i Danmark af Pan Vision.

Titel: Bibelen - Josef, Abraham, David, Ester, Genesis, Jacob, Jesus, Moses og Samson & Dalila m.fl.
Original Titel: The Bible - Josef, Abraham, David, Ester, Genesis, Jacob, Jesus, Moses, Samson & Dalila m.fl.
Premieredato: 21. april 2006
Instruktør: Roger Young, Robert Markowitz m, fl.
Skuespillere: Ben Kingsley, Monica Beellucci, Jonathan Pryce, Leonard Nimoy, Sheryl Lee, Frank Langella, Christopher Lee, Jeremy Sisto, Debra Messing, Armin Mueller-Stahl, Jacqueline Bisset, Gary Oldman
Spilletid: 180 min.
Selskab: Beta Film GmbH - Five Mile River Films Ltd. - RAI - Turner Pictures m. fl., Pan Vision, På Dansk 2006
Genre: Drama
Link: http://www.panvision.com
Udover velvalgte skuespiller i de forskellige roller, bydes der på flotte billeder og musik af bl.a. Ennio Morricone. Desværre yder overførelsen til dvd ikke disse billeder retfærdighed, men det kan jo være der rodes bod på i næste oplag.
Udover velvalgte skuespiller i de forskellige roller, bydes der på flotte billeder og musik af bl.a. Ennio Morricone. Desværre yder overførelsen til dvd ikke disse billeder retfærdighed, men det kan jo være der rodes bod på i næste oplag.
Serien byder på rigelig af romantik, drama, spænding, intriger og alt det andet vi kender fra andre gode serier, så man er godt underholdt hele tiden.
Serien byder på rigelig af romantik, drama, spænding, intriger og alt det andet vi kender fra andre gode serier, så man er godt underholdt hele tiden.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...