Skriv en kommentar
”Big Miracle” er sådan en film. Instrueret af Ken Kwapis, der også har tidløse klassikere som ”Han er bare ikke vild med dig” og ”Fire veninder – et par jeans” på samvittigheden, handler filmen om den sande historie, der fandt sted i Alaska i 1988. Omgivet af den kolde krigs sidste kramper fortæller Kwapis en historie om tre hvaler, der er fanget under isen, og er dermed ude af stand til at komme til deres sommerhabitus i Mexico. Sikke en kattepine.
Adam Carlson, spillet af den altid pudsige ’Good Guy’ John Krasinski, er træt af sit job som journalist i Barrow, Alaska. Der er ingen fede historier for en journalist og så er der i øvrigt også skide koldt. En dag opdager han ved et tilfælde de tre hvaler, der ihærdigt forsøger at bibeholde et hul i isen: Deres eneste mulighed for overlevelse. Endelig har Adam Carlson en historie, han kan bruge til noget.
Filmen går så ud på, at folk lige fra store oliemoguler, stædige politikere og en idealistisk Greenpeace-aktivist skal tilsidesætte egne ambitioner for at redde de tre hvaler.
Undertegnedes erhverv påbyder, at man anmelder filmen på filmens præmisser. ”Big Miracle” er en god familiefilm, som folk rundt omkring i verden vil græde og le til. Når det så er sagt, så vil undertegnede også påpege, at ”Big Miracle” er en ekstremt uoriginal fortælling, der er så amerikansk og leflende for publikum, at man nogle gange får lyst til at ”blive syg” i sin egen hat.
Karaktererne i filmen er håbløst unuancerede. Det hele er delt op i sort og hvidt – ond og god. Vi har idealisten fra Greenpeace, den gode fyr som journalisten og til sidst fjenderne, der, igen igen, er samlet af den gode gamle hvidhårede, kapitalistiske og altid ”jeg-er-ligeglad-med-dyr-og-miljø-og-vil-bare-tjene-penge” republikanske stereotyp i form af en oliemogul. Filmen virker meget konstrueret på grund af dette firkantede persongalleri.
Ydermere er skuespillet heller ikke noget, der sætter blodet i kog. Der er ikke meget kant over Drew Barrymore, der spiller Greenpeace-aktivisten. Igen spiller hun den søde pige, der bare gerne vil have, at alle er glade. Ted Danson, der spiller oliemogulen, virker også som om, at han leverer et venstrehåndsarbejde med dette stykke skuespil. Alt i alt er filmen håbløst banal og konstrueret.
Men, hvorom alting er, så er filmen beregnet til at familien kan sidde med deres varme kakao og den trefarvede is og hygge sig. Og så fungerer den. Historien er fangende og så er den visuelle del ekstrem flot. Undervandsbillederne af de tre hvaler træder godt igennem og giver helt klart filmen lidt mere kant.
Nærværende anmeldelse må derfor blive et kompromis mellem den kyniske, højrøvede filmnørd, der ligger i min hjerne, og det lille barn, der ligger i mit hjerte. ”Big Miracle” er en fin film, man skal se for at hygge sig, men den er bestemt ikke en film, man vil betragte som ”vitaminer” og som man vil huske en uge senere. Men sådan behøver en film heller ikke være.
