Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Bill Paxton Er Død

27. februar 2017 af Jesper Poulsen Skriv en kommentar

Bill Paxton Er Død billede

Uanset om han eftersøgte gåden om Titanic, jagtede skypumper, bekæmpede rumvæsner eller truede en Terminator, så kunne man altid regne med Bill Paxton. Han har desværre leveret sin sidste rolle, da familien bekræftede hans dødsfald i lørdags.

Bedst som In Memoriam (Oscar-showets hyldest til det seneste års afdøde filmfolk) nærmest skulle løbe af stablen, modtog man nyheden om at den afholdte skuespiller Bill Paxton var død, blot 61 år gammel. Paxton døde uventet, som følge af komplikationer i forbindelse med en operation. På spørgsmålet om hvad der gjorde Paxton så interesseret i skuespilsfaget i sin tid, er svaret: Clint Eastwood. Den legendariske skuespiller og nuværende instruktør nåede Paxton at møde nogle gange, men han fik aldrig fortalt Clint, hvor meget han så op til ham.

Bill Paxton vil aldrig gå over i historiebøgerne hvad angår priser og anerkendelser, men til gengæld var han elsket for at ”spille røven ud af bukserne”, som flere af hans kolleger påpeger. Første gang han sådan for alvor gjorde opmærksom på sig selv, var som punker-leder i The Terminator fra 1984, hvor han i den grad bliver sat til vægs af Arnold Schwarzenegger. Året efter genforenedes Arnold og Paxton i action-hittet Commando. Action-genren bed i det hele taget på Paxton i 80’erne og start-90’erne, hvor han også medvirkede i Aliens – Det Endelige Opgør, Predator 2 og Navy Seals foruden at dukke op i et enkelt afsnit af politi-serien Miami Vice.

90’erne bød også på medvirkender i Oscar-nominerede film som Livsfarlig Løgn, Store Joe Young, Twister, En Simpel Plan, og ligeledes i Oscar-vindere som U-571, Apollo 13 og ikke mindst den 11-dobbelte statuettekaprer Titanic. Paxton spillede endvidere med i den populære Tombstone, hvor han tog sig af rollen som Morgan Earp – bror til Kurt Russels hovedrolle som Wyatt Earp. Alt i alt kan man nok godt kalde 90’erne for Bill Paxtons storhedstid. Efter årtusindeskiftet blev der lidt mere stille om Paxton, om end der kom et hit i ny og næ – eksempelvis bjergbestiger-dramaet Vertical Limit og den psykologiske thriller Frailty. I 2006 fik Paxton relanceret sig selv, og modtog intet mindre end 3 Golden Globe-nomineringer i perioden hvor serien Big Love blev produceret. I 2012 kastede Paxton sig atter i sadlen, og modtog en Emmy-nominering for hans rolle som Randall McCoy i miniserien Hatfields & McCoys, hvor han spiller over for Kevin Costner. Inden Paxton gav sig ind til at spille en hovedrolle i tv-serien Training Day (baseret på hit-filmen af samme navn), kunne han opleves i bl.a. 2 Guns sammen med Denzel Washington, Edge of Tomorrow med Tom Cruise og i den Oscar-nominerede Nightcrawler fra 2017. Sidste Paxton-produktion bliver senere på året, hvor du kan se ham i rollen som Mae’s far i filmen The Circle med blandt andre Tom Hanks.

Æret Være Bill Paxtons Minde.

















banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...