Skriv en kommentar
Filmen starter med Björn Afzelius helt tilbage i hans Hoola Bandoola Band-dage. Her lever han en stille tilværelse som afdæmpet medlem af et fritidsband, der pludselig får luft under vingerne. Efter at have fået smag for succes har Björn dog et ønske om at gøre mere end blot at underholde. Han vil ud og revolutionere, han vil sprede holdninger gennem sange, der også har en behagelig melodi.
Det er dette portræt som filmen tegner ikke bare af musikeren, men også mennesket Afzelius. Denne konstante ambivalente, selvmodsigende tilgang til livet er tilstede i alle facetter af hans liv. Ønsket om at have en familie, mens han samtidig scorer damer på kryds og tværs, viljen til at være en god far, selvom man ikke er særlig meget til stede. Sådan lever Björn Afzelius alle sine dage, lige fra Globetrotters, hittet "Tusen Bitar" og til hans alt for tidlige død.
Forudsigeligt og billiget
I og for sig er det en ganske interessant fremstilling af karaktertræk, som de fleste af os vel nok kan genkende, men filmen siger paradoksalt nok aldrig noget dybt eller gennemgribende om manden. Vi bliver præsenteret pointerne allerede i starten af filmen, også tilbringes resten af tiden ellers med at gentage dette samme igen og igen, mens fotografier svæver hen over skærmen eller mens nogen af Björn Afzelius' venner fortæller om ham.
På mange måder virker filmen meget som en tv-dokumentar. Den gør ikke på noget tidspunkt rigtig brug af filmmediets styrker til af fortælle en gribende historie. I stedet, ligesom på tv, bliver vi præsenteret til en portræt af en mand, gennem billige dokumentarkneb som interviews og montager.
Björn Afzelius: Tusen Bitar minder mere om en glorificeret artikel end en egentlig dokumentar. Vi bliver præsenteret til nogle pointerne i starten af filmen, og så bruges resten af tiden på at gentage disse pointer. Vi kommer aldrig rigtig ind på livet af ham, og det gør dokumentaren søvndyssende forudsigelig. At der så heller ikke er gjort brug af filmmediets styrker, af den ene eller anden årsag, hjælper heller ikke filmen med at retfærdiggøre en biografbillet.
