En fangetransport ankommer til et kvindefængsel på Fillipinerne. Blandt fangerne er den prostituerede Lee Daniels (Pam Grier) og revolutionisten Karen Brent (Margaret Markov). Fængslet styres af en slesk lesbisk kvinde Matron Densmore (Lynn Borden) der udpeger sine sex-slaver blandt de indsatte. Hun holdes i ørerne af hendes overordnede Warden Logan (Laurie Burton).
Daniels og Brent ender en dag i totterne på hinanden og deres straf bliver hård. De lænkes til hinanden og kommer i ”ovnen” der er en metalkasse placeret i solen! Et meget trangt sted. Der står de så og diskuterer. Da de igen ser dagens lys får de besked om at de skal flyttes til et andet fængsel. De bliver stoppet ind i en bus og kørt afsted. Bussen bliver pludseligt angrebet af Brent’s hær af revolutionister og Brent og Daniels ser deres snit til at stikke af, men først skal de lige tage sig af Matron Densmore.
De to flygter ud i junglen og da de er kommet langt nok væk begynder de igen at diskutere og det ender i kvindekamp. De to udmattede kvinder beslutter nu at holde sammen om at komme væk og at få skaffet sig af med lænkerne.
Politiet, der er efter Daniels og Brent, magter ikke opgaven alene, og de må (under hånden) bede om hjælp fra en lokal narkobaron (Sid Haig). Også Daniels gamle alfons og narkoboss er efter hende, så nu er både flugten og jagten i gang.
Filmen er fuld af sjove karakterer. Sid Haig der spiller narkobaronen, har et godt skurke-ansigt, og han er også med i flere Blaxploitation film. Pam Grier er tilpas troværdig som ex-luderen Daniels, men det kniber lidt med Margaret Markov. Hun virker lidt for pæn og virker en smule malplaceret i rollen som Brent, men det giver bare mere plads til Pam Grier. Der er scener i filmen der kan betegnes som en smule ”corny”. Der er ældre mænd og unge piger og en scene hvor den lesbiske Matron Densmore bliver opstemt af at betragte de indsatte mens de er i bad. Daniels og Brent er ikke blege for at slå folk ned, ej heller to nonner de møder på deres vej. De skaffer sig også af med en fuld kinesisk lastvognschauffør. Der er en god portion vildskab, det sædvanlige slang, karrikerede personer og en actionmættet handling. Der sker meget i filmen og den er bestemt ikke kedelig. Man skal ikke begynde at analysere handlingen for meget, for så holder det ikke helt, men den er underholdende og den har alle ingredienserne til en god Blaxploitation film, også selvom filmen ikke foregår i bymiljøet som de fleste andre film i stilen. ”Black Mama, White Mama” ligger i den gode ende af Blaxploitation-skalaen.
Instruktøren Eddie Romero har lavet flere film med fokus på det kvindelige køn. Blandt hans øvrige film fra den tid finder vi ”Woman Hunt” (1972), ”Savage Sisters” (1974).