Skriv en kommentar
Byen er delt i to, hvilket betyder, at den nordlige del af byen kontrolleres af den italienske mafia, en bande, som FBI gerne vil have skovlen under. Bulger besidder insiderinformation, information, som FBI gerne vil have fat i, da de mangler beviser for mafiaens kriminalitet. Derfor øjner FBI agenten, John Connolly (Joel Edgerton), en chance hos Bulger, da de er opvokset side om side i det sydlige Boston.
Han foreslår Bulger en alliance mellem sig selv (FBI) og Bulger, som går ud på, at Bulger indleverer information om italienerne til gengæld for, at FBI lader ham være. Bulger tager imod FBI’s tilbud om at indgå en alliance og dermed fungere som informant for FBI om den italienske mafias laden og gøren. Den ellers noget umage alliance fortsatte i virkeligheden i årtier, men til sidst tvang udviklingen indenfor FBI, Bulger til at flygte fra Boston, da FBI ikke længere ville lade ham gå frit omkring.
Det faktum at filmen er baseret på virkelige hændelser, gør ikke filmen mindre interessant - tværtimod. At være vidne til den meget uortodokse alliance mellem lovens lange arm og en ren og skær kriminel gangsterboss er fascinerende, fordi den sætter fokus på, hvor meget og hvor lidt FBI (eller en anden kriminalinstans), skal se igennem fingre med. Desuden er filmen virkelig godt skruet sammen, så intensiteten opretholdes.
Derudover er den også humoristisk og særdeles underholdene, selvom den til tider har barske og blodige scener, hvor intet liv spares eller dræbes nænsomt.
Det store persongalleri føles ikke overvældende, da Scott Cooper har formået at introducere de mange personer godt – og desuden etablere dem meget kraftfuldt i fortællingen, så de hver især står ud.
Benedict Cumberbatch (kendt fra The Imitation Game) gør det fremragende som den succesfulde senator og bror til Bulger. Bulgers højre hånd bliver spillet af Rory Cochrane og hans hitman af Jesse Plemons, ingen af disse personer ønsker man at krydse, da de både som karakterer er dybt loyale over Bulger, men også deres performance er overbevisende.
Der er dog ingen tvivl om, at det er endnu en succespræstation som Johnny Depp udfører i form af hovedpersonen James (Jimmy), ’Whitey’ Bulger. Han er nådesløs, kynisk, men samtidig også en dybt følsom mand, der rammes af hjertesorg, når hans kære forsvinder fra livet. Depp har tillagt sig en overbevisende irsk accent til hans amerikanske Boston dialekt. Han ser som forvandlet ud med furet hud og en vigende hårgrænse. Han beviser endnu engang, hvorfor han tidligere har været Oscarnomineret, da han får kuldegysninger til at løbe ned ad ryggen på én, når han uden problemer kvæler en ung kvinde.
Black Mass imiterer den sande historie godt. Den fungerer som et gangsterdrama, men også som et menneskeligt drama, der giver sit syn på, hvor meget opvækst og miljø betyder for sammenhold og loyalitet. Som FBI-agenten siger til sin kone; Du giftede dig med en gadedreng. Og det kan ikke benægtes eller kæmpes imod, som Connollys kone også må sande. Om ikke andet burde man se den blot for at nyde Jonny Depps store talent.
