Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Blackout

11. oktober 2004 af Jesper Pedersen

1 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Blackout billede

Udover at være ekstremt forudsigelig og blottet for enhver spænding, har Blackout også et plot som er komplet tåbeligt og uforståeligt

Det ligner et vedvarende problem for Ashley Judd, at hun ofte selv er langt bedre end de film, hun spiller hovedrollen i. Film som Kiss the Girls, Double Jeopardy og High Crimes er alle kun middelmådige spændingsfilm, men med stærke Judd-præstationer. Helt galt går det med Blackout, som selv med et på papiret attraktivt skuespillerhold og en dygtig instruktør er en særdeles stærk kandidat til årets dårligste spændingsfilm.

Ashley Judd spiller Jessica Shephard, en politikvinde med stor succes på jobbet, hvor hun lige er blevet forfremmet til drabsafdelingen. Ikke mindst takket være hendes fars tidlige makker i samme afdeling, John Mills (Samuel L. Jackson). Han har været som en far for Jessica, siden hendes egen far under et raserianfald slog moderen ihjel for derefter at begå selvmord. På privatfronten har Jessica ikke den samme succes. Hun lever et hektisk og usammenhængende liv med hurtige one-night-stands og druk.

Straks efter at hun er blevet ansat i drabsafdelingen, begynder en seriemorder at slå sig løs. Jessica og hendes nye makker Mike Delmarco (Andy Garcia) bliver sat på sagen. Det viser sig snart, at ligene som dukker frem alle er Jessicas tidligere elskere. Pludselig er Jessica mistænkt. Eller er der nogen, der vil have det til at se ud, som om den unge politikvinde er seriemorder?

Blackout gik allerede galt, da manuskriptforfatter Sarah Thorp satte sig til tasterne for at få sin ide om en kvindelig politibetjent, som skal opklare mordene på sine tidligere elskere ned på papir. Ideen er helt grundlæggende dum, og står ikke til at redde, uanset hvor meget stemning, det ellers skulle være lykkedes for filmens instruktør, Philip Kaufman, at lægge i den.

Blackout er en af de sjældne film, hvor så godt som intet fungerer. Havde den så bare været almindelig kedelig, havde det måske været til at bære. Men udover at Blackout er ekstremt forudsigelig og blottet for enhver spænding, er filmens plot også komplet tåbeligt og uforståeligt. Værst i slutningen, hvor filmen selvfølgelig insisterer på at vende op og ned på så meget som overhovedet muligt. Problemet er bare, at publikum gennem de seneste mange år er blevet opdraget til at forvente at alting bliver vendt på hovedet efterhånden som vi nærmer os rulleteksterne. Så når sandheden kommer frem i Blackout er det ingen overraskelse.

Skuespillet i Blackout er kedeligt, men egentlig kun sjældent rigtig dårligt. Både Ashley Judd og Samuel L. Jackson spiller de samme roller, som de har spillet utallige gange de senere år. Hun er den stærke selvstændige kvinde, som befinder sig i en mere og mere tilspidset situation, som det også er tilfældet i fx Double Jeopardy og High Crimes. Han er den rolige men autoritative chef, som han før har været det i blandt andet xXx. Hverken Ashley Judd eller Samuel L. Jackson overanstrenger deres talent, men falder heller ikke igennem, mens den normalt ellers dygtige Andy Garcia skiftevis spiller hamrende uinterresant og overdrevent overspillende.

Der er ikke noget ekstramateriale på DVDen.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Blackout
Original Titel: Twisted
Premieredato: 13. oktober 2004
Instruktør: Philip Kaufman
Skuespillere: Ashley Judd, Samuel L, Jackson, Andy Garcia, David Strathairn
Spilletid: 97 min.
Selskab: Paramount Pictures, Blackout Productions Inc., Inetertainment AG & Kopelson Entertainment
Genre: Thriller
Link: http://www.twistedmovie.com/splash.html




banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...