Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Blæs på DK

4. november 2005 af Aino Bredtved

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Blæs på DK billede

Endnu engang et stort show fra Danmarks største entertainer.
Men pas på! Der er overhængende fare for et totalt grineflip…

Showet er så småt ved at gå i gang, publikum venter, da rockeren Max the Fridge springer op og åbner showet sammen med et par hærdebrede kammersjukker. Og hermed er stilen ligesom lagt.

Amin Jensen er altså en gudbenådet entertainer, jeg vil ikke ”bare” kalde ham for komiker, for det dækker på ingen måde denne usædvanligt musikalske og begavede underholdning. Begavet på en måde, som kun Thomas Eje kommer nær – det er åbenbart ligegyldigt, hvilket instrument man stikker Amin, så spiller han på det – og rigtig godt må jeg dertil tilføje!
Manden har stemme, charme, vid og karisma og så er han helt vildt sjov!

Amin har bl.a. fået konstateret den sjældne diagnose ”Linje 3” som 4. medlem – eneste modgift er Monrad og Rislund.

Så spiller han på noget så usædvanligt som de indfødte australieres Didgeridoo – et instrument han selv mener lyder som et gammeldags 56 K-modem, der modtager data og en fuld mand, der synger. Det er nok den mest melodiøse didgeridoo, jeg nogensinde har hørt – han spiller bl.a. Lille Peter Edderkop og To lys på et bord – og som om det ikke er nok, får vi serveret den officielle nationalsang Kong Christian stod ved højen mast på hele 2 didgeridoo’er på én gang – bare sådan lige for at overgå de to trompeter, han spillede på i sit sidste, geniale show Hit med Amin - se evt. undertegnedes anmeldelse af showet HER.

Jeg må altså også indskyde, at Jens Krøyer er temmelig morsom ind imellem, han (og hans musikere)og Amin har et genialt samspil både verbalt og musikalsk.

Vi kommer også med til opførelsen af en helt ny udgave af Den lille Rødhætte, hvor Rødhætte er vores allesammens Erik Clausen og Ulven, det er såmænd Ulf Pilgaard begge i Amins version altså - ikke et øje er tørt, det er simpelthen himmelråbende morsomt – den mand kan simpelthen parodiere stemmer som få!

Som om man så ikke allerede er rigeligt underholdt, fremfører Amin Amazing Grace først på en enkelt sækkepibe, som jo i forvejen ikke er et nemt instrument at spille på – har jeg ladet mig fortælle – næh, han begynder naturligvis at spille på hele to sækkepiber på én gang, for herefter at give Elvis’ version af sangen – fantastisk, altså… jeg bliver målløs gang på gang – den mand er virkelig unik! Hans stemme er vidunderlig, den mand kan virkelig synge – jeg har sagt det før (i tidligere omtalte anmeldelse) og siger det gerne igen – hvis Amin udgiver en cd, vil jeg personligt stå i første række for at købe den, for hans stemmepragt er ganske enkelt på højde med nogle af de helt store som Elvis, Roy Orbison og Pavarotti m.fl. og det er virkelig store ord fra en som mig, der sværger til de helt store stemmer.

Som noget særligt laver Amin og Jens Krøyers Trio et såkaldt publikumsbattle, hvor publikum i salen bliver inviteret til at spille, synge og danse med – og minsandten om ikke en børnehavepædagog ved navn Michael hopper op og giver et forrygende nummer på el-guitar – sådan! Og flot at det kom med på dvd’en.

Amin har skrevet en meget smuk sang om sin skilsmisse – man får nærmest tårer i øjnene – den fremfører han først som sig selv, for herefter at give samme sang i forskellige stilarter – han giver den som både Johnny Madsen, Tue West og Kandis – tænk at en så sørgelig sang kan ende med at blive ekstremt morsom.

Sidst men ikke mindst, må jeg anbefale at se nummeret ”Feminin dans”, hvor Amin danser mavedans – hold da helt op, hvor er det bare sjovt!
Man ser tydeligt, at publikum er godt underholdt – folk sidder simpelthen og småhulker af grin under hele showet, som undertegnede også gjorde hjemme foran skærmen.

Jeg giver selve showet 5 stjerner, mindre kan bare ikke gøre det – Amin kunne faktisk godt gå hen og blive lige så fantastisk som selveste Victor Borge. Jeg elsker det, at man altså ikke behøver at blive plat, klam og vulgær for at underholde – som visse stand-up komikere har en tendens til, man behøver ikke at svine folk til – det er en kunst, som Amin virkelig mestrer!

Ekstramateriale:

Bag om ”Blæs på DK” samt noder og tekster til sangene – sjovt og lige i øjet!
Ekstramaterialet får også 5 stjerner.

DVDen er venligst stillet til rådighed af
CMC.

Titel: Blæs på DK
Original Titel: Blæs på DK
Premieredato: 3. oktober 2005
Instruktør: -
Skuespillere: Medvirkende, Amin Jensen, Jens Krøyer, Dan Rasmussen, Niels Ratzer, Jacob Jensen, Mika Wandborg, Amins look-a-like Jesper Jespersen
Spilletid: 117 min.
Selskab: CMC Entertainment
Genre: Humor
Her med en enkelt sækkepibe
Her med en enkelt sækkepibe


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...