Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Kirurgen Timoteo kaldes ud fra en operation, da hans egen datter ligger på operationsbordet ved siden af. I timerne, hvor han venter på om operationen lykkes, tænker han tilbage på årene omkring datterens fødsel. Specielt det voldsomme og passionerede udenomsægteskabelige forhold, som han havde til den unge kvinde Italia, kredser han om. Han mødte hende den dag, hans bil brød sammen i et betonforstadskvarter udenfor Rom. Kvinden, der levede alene, mishandlet og gik for lud og koldt vand, lånte ham sin telefon – og som tak voldtog han hende. I tiden efter opsøgte han kvinden gang på gang, og det der startede med en voldtægt udviklede sig til kærlighed – alt imens han gjorde sin kone gravid, og datteren, der nu svæver mellem liv og død, fødtes.
Den voldsomme midtlivskrisehistorie er en filmatisering af Margaret Mazzantinis roman af samme navn. Mazzantini har skrevet manuskriptet til filmatiseringen sammen med sin mand instruktøren Sergio Castellitto (”Bella Martha”), der også spiller hovedrollen i filmen. Fortællingen veksler drevent mellem de ulidelige timer i venten på hospitalet og erindringerne. Og det er ikke til at forudsige, hvordan den vil udvikle sig og ende – instruktøren og manuskriptforfatteren har mere end én overraskelse i ærmet undervejs.
Det er måske svært, specielt som mand, at føle sympati med vores midtlivskriseramte hovedperson, på den anden side gør den konsekvente skildring specielt af det sadomasochistiske forhold til den hærgede kvinde i betonforstaden indtryk. Den ellers mutte og vel nærmest kedsomhedsplagede hovedperson får liv gennem dette forhold, først og fremmest fordi det kædes sammen med hans forhold til datteren. Selvom der ikke gøres meget ud af at fortælle om faderens forhold til sin datter, forstår man, at gennem udlevelsen af det mere end problematiske passionerede forhold til elskerinden, når han frem til at give slip på hende; det gælder for barnet om at overleve operationen såvel som familien. Ikke uden grund hedder den mishandlede elskerinde Italia. Hvilket ægteskab der efterfølgende kommer ud af krisen, kan man alt efter temperament enten betegne som en løs ende i filmen eller en veltilrettelagt provokation – filmens (fortænkte?) slutscene giver næppe svaret.
Ophobningen af voldsomheder truer løbende gennem filmen med at kamme over; voldtægt, sadomasochisme, mislykket abort, blodige operationer og trøsteløst betonmiljø overfor kirurg og kones søde, overfladiske overklasseliv i lækkert hus ved havet er en ordentlig mundfuld at sluge. Ligesom klipningen et par gange undervejs skæmmes af unødig smart, dvs. overfladisk effektjageri der får en til at tænke på, at det hele kunne gøres til en MTV-video. Men den voldsomhed der pludselig som et lyn fra en klar, italiensk himmel bryder ud af vores pæne kirurg, er det svært at afvise. Ligesom Penélope Cruz´ præstation som den mishandlede Italia er imponerende. Så hvis man ikke står af undervejs, er filmen på den anden side så tilpas provokerende i sin realisme, at man som mand og kvinde får foræret en hel del at tale om efterfølgende.
Af ekstramateriale på DVD-en er udover den obligatoriske trailer en meget kort og overfladisk Behind the scenes-feature, der på ingen måde går i kødet på filmens tematik.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Pan Vision.
