Vi skriver 2013, men for alle Danmarks gyserfans, kunne vi ligeså godt skrive år 1. År 0 blev det, da Danmarks første festival for gyserfilm så nattens lys og afslørede et hungrende marked for de film, der ikke kan tåle dagens.
Det skete i de dage i september (engang), og nu sker det igen. I denne weekend. Fra torsdag den 26. til søndag den 29. åbner Cinemateket og en række af landets øvrige biografer deres sale for tonsvis af blodige titler og ikke mindst deres tørstige publikum.
I år 0 var festivalen en succes, der ikke bare trak fans til fra hele landet, men også formåede at indløse en række gæsteoptrædende af instruktørerne bag festivalens bedste titler – herunder den italienske okkulte klassiker "Demons", den franske vampyrfilm "Livid" og – min favorit – den brutale og nerveflænsende "The Incident", som blev modtaget af salen - først med søndderrivende skrig – og derpå stående ovationer. I år 0 blev forventningerne indfriede.
År 1 tegner til at overgå sin forgænger. I stor stil. Programmet i sig selv er en makaber skønhed i sorte og rødbrune nuancer, der i en elegant-barok tegneseriestil ikke bare lover os dræberklovne, zombier og rottelignende vampyrer. Det lover os humor, opfindsomhed og masser af føde for fantasien.
Det vi i de kommende dage skal se, er ikke bare blod og splat, men film, der generøst udforsker både deres og vores grænser til det yderste.
“Blodig Weekend” er efter det smukke program at dømme meget mere end en chok-fest; det er et dyk ned i den mørkeste, men også livligste fantasi, hvor latter og galgenhumor mænger sig ugeneret med skrig og væmmelse, og hvor den gode historie får ligeså meget plads og prioritet som effektorgierne.
Personligt har jeg glædet mig i et år til det her, og jeg har allerede afkrydset mine favoritter henover weekenden:
Fredag den 27. skal nydes i selskab med den bitre, børnehadende og back-from-the-dead Bozo-klovn “Stitches” og al hans væsen. Klovnen spilles af stand-up komikeren Ross Noble, der er kendt for sine maniske optrædender, der aldrig holder sig til manuskriptet, men galloperer afsted i uforudsete retninger kun stiplet op af Nobles tankemylder. Han kommer til visningen, og han alene burde være billetprisen værd.
Derpå står den på remaket af den mexicanske “We are What we Are”. Det er instruktøren bag det forfriskende no-bull-shit take på vampyrgenren “Stake Land”, der står bag genindspilningen. Filmen er en foruroligende blanding af et familiedrama og en mysteriefortælling om det omgivende lokalsamfund.
Lørdag den 28. hedder prioriteringen “Dark Touch” først, “Kiss of the Damned” på andenpladsen og hvis min øjne kan tåle mere, så tager vi en svingom med hajfyldt skypumpe i “Sharknado”.
“Dark Touch” tager det klassiske motiv med det hjemsøgte hus og viser os det fra den anden side. Vi starter med, at en hel familie er blevet udslettet – pånær en. Den 11-årige datter Neve, som ingen selvfølgelig vil tro på, når hun siger at det er huset som gjorde det. Nabokonen som tager pigen til sig, spilles af danske Charlotte Flyvholm, og hun kommer og præsenterer filmen.
“Kiss of the Damned” har jeg valgt, af to årsager. Den første er simpelthen, at jeg ikke kan forsvare at tage på gyserfilmsfestival uden at se vampyrerne. Min egen yndlingsgyser er vampyrklassikeren "Fright Night" (fra 1985) og i øvrigt svarer det til at tage i Kbh Zoo og droppe isbjørnene. Den anden grund, er at det er en af verdens bedste instruktørers – ahem – datter som står bag, Xan Cassevetes, og at det burde borge for kvaliteten. Filmen går den sensuelle vej med vampyrmyten og nikker til yppige forgangsmænd som Jean Rollin, Mario Bava og Jesus Franco.
“Sharknado” taler nærmest for sig selv. Som om tornadoer ikke er farlige nok… men nogen skal gudehjælpemig smide et helt hajfarvand op i luften og centrifugere det på +30 sekundmeter. Hvordan hajerne holder vejret deroppe, har filmen nok en forklaring på.
Søndag den 29. starter med noget så uventet som en dokumentar?
Ja, “Adjust your Tracking” er en dokumentar om og for alle os, der elsker VHS-filmen på trods af at dens udløbsdato for længst er overskredet. Vi skal besøge de største (også korporligt) samlere og se hvor dybt deres filmhuler løber.
Derpå sætter jeg tænderne i okkult omgang djævlebesættelse. “Here comes the Devil” handler om et forældrepar, der til deres rædsel mister deres børn på en vandretur i bjergene i Mexico. Men allerede dagen efter vender børnene tilbage – men forandrede. Deres foruroligende adfærd synes at knytte sig til legenderne, der florerer i de Mexicanske bjerge. “Here comes the Devil” triumferede ved “Fantastic Fest” 2012 og vandt bla. for bedste film, manuskript, instruktion samt mandlige og kvindelige hovedroller.
Endelig slutter festen med nok en norsk rædselsberetning med rod i landets rige mytegods. “Thale” handler om den særlige nordiske variant af elveren – her kaldet Huldren – som kommer på kant med filmens to aparte hovedpersoner, der lever af at gøre rent efter lig, som har overskredet deres salgsdato. Filmen virker til både at være ligeså opfindsomt vinklet og atmosfærisk som den tidligere norske dundersucces “Troldjægeren”.
