Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Blodrøde Læber.

23. april 2004 af Henrik Andersen

5 stjerner Skriv en kommentar

Blodrøde Læber. billede

Den hørerhæmmede Carla er under tøflen på sin arbejdsplads. En dag bliver Paul ansat og fra da af ændres hendes liv radikalt. Men snart er de begge ude hvor ingen af dem kan bunde.

Den hørehæmmede Carla Bhem ( Emmanuelle Devos ) har i lang tid arbejdet som sekretær i det samme firma. De andre på arbejdspladsen værdiger hende ikke et blik og bruger hende til det arbejde de ikke selv gider at udfører. Først da hun en dag besvimer på kontoret går det op for de andre at hun har for meget at se til og de tilbyder at ansætte der kan aflaste hende lidt i hverdagen.
Valget omkring den nye mand falder på Paul Angeli ( Vincent Cassel ) der netop er blevet løsladt fra fængslet og derfor stadigvæk er under opsyn fra sin tilsynsværge Marchand ( Oliver Gourmet. )
Paul er Claras direkte modsætning og repræsentere alt det Clara ikke er. Måske netop derfor finder hun sig tiltrukket af hans respektløse facon og tilbyder at hjælpe ham også uden for arbejdstiden.
Carlas sikre og rutineprægede liv bliver pludselig fyldt med dramatik og romantik, der river det ellers så stabile fundament væk under fødderne på hende.
Men trods deres forskelligheder formår deres personligheder at kompensere for nogle savn, de begge har lidt under og sammen hjælper de hinanden med at opnå, hvad de vil. Paul hjælper med at få den arrogante chef ned med nakken og Clara hjælper Paul med at få fingre i en stor sum penge som han har planlagt at skulle stjæle. Men deres planer om kuppet går ikke helt som planlagt og snart må de på hver deres måde kæmpe for, at de forsat kan nyde hinandens spirende kærlighed. Og helt uventet kommer Claras evne til mundaflæsning dem til hjælp i deres ellers noget pressede situation.

Emmanuelle Devos der spiller Carla, er på toppen af hendes skuespillerkarriere. For hendes rolle i BLODRØDE LÆBER vandt hun i 2001 en Cesar som årets skuespillerinde. Hun var ellers i skarp konkurrence fra Audrey Tautou ( AMILIE FRA MONTMARTE. ) og Isabelle Huppert ( La Pianiste. )
Emmanuelle Devos har endvidere medvirket i LES PATRIOTES og i Arnaud Desplechin’s MIT SEXLIV…ELLER HVORDAN JEG KOM OP OG SKÆNDES.
Hun har for nyligt indspillet endnu en film med Desplechin ( ROIS ET REINE. ) og hendes seneste store projekter er GILLES WIFE af Frederic Fonteyne og LE VOYAGE EN SUISSE af Lea Frazer.
Så vi vil uden tvivl komme til at se mere til denne store franske stjerneskuespiller i fremtiden. Forhåbentlig også i Danmark.

Vincent Cassel der spiller Poul har lige siden sin debut i Mathieu Kassovitzs HADET, været fransk films ” bad boy ”
Herhjemme kender vi blandt andet Vincent Cassel fra den spændende og flotte L’APARTMENT fra 1996, hvor han spillede overfor Monica Bellucci som han senere er blevet gift med og igen spiller sammen med i den modbydelige og temmelig grænseoverskridende IRREVERSIBLE fra 2001.
Vincent Cassel spillede hårdkogt strømer i vennen Mathieu Kassovitzs BLODRØDE FLODER, som der snart kommer en forsættelse på. Endvidere har han været med i ELIZABETH, PAGTEN og Luc Bessons JEANNE D’ARC.
Snart skal vi opleve Cassel i den franske western om Sgt. Mike Blueberry og det er vi helt sikkert mange, der glæder os til.

Oliver Gourmet der spiller Pauls tilsynsværge med den dystre hemmelighed i kælderen, er en af Frankrigs helt store karakterskuespillere.
Han har i de senere år arbejdet for så store navne som Bertand Tavernier og Michael Haneke.
Oliver gourmets karriere nåede et foreløbigt højdepunkt da han ved sidste års Cannes Film Festival fortjent vandt prisen for bedste skuespiller, for sin rolle i LE FILS-SØNNEN, foran blandt andet Jack Nicholson.

Instruktøren Jacques Audiard har med BLODRØDE LÆBER for alvor fået det internationale publikum i tale. Også i sit hjemland har filmen høstet ros både blandt anmeldere og publikum. Den var således nomineret til 9 Cesars. Den vandt en Cesar for bedste manuskript som Audiard selv har været med til at skrive, i sammenarbejde med Tonino Benacquista.
Allerede med sin gennembruds film REGARDE LES HOMMES TOMBER placerede Audiard sig som en af sin generations mest begavede filmskabere. En position der blev slået fast da hans efterfølgende film UN HERO TRES DISCRET med bl.a. Matthieu Kassovitz vandt manuskriptprisen på filmfestivalen i Cannes.

BLODRØDE LÆBER er en fremragende film. En spændende og overraskende historie, der fra start til slut tryllebinder publikum. En af virkemidlerne er filmens lydside, hvor vi som tilskuer bliver sat ind i hvordan Clara opfatter omverdenen med og specielt uden hørerapparater. Og ideen med at hendes evne til at mundaflæse, bliver en central del af deres planer om at stjæle pengene er intet mindre end genial.
Emmanuelle Devos, spiller hendes rolle med en rystende realisme og giver os et portræt af en kvinde, der altid har følt sig underkuet og set ned på. Da hendes mulige ” ridder på den hvide hest ”, dukker op i form af den lidt forhutlede Paul, bliver hendes følelser tændt. Men det er ikke nemt for hende at give slip og vise sin kærlige side. Derfor undertrykker hun hendes begær overfor Paul. Som tilskuer både griner og græder vi med Clara i hendes forsøg på at bryde ud af hverdagens trummerum.
Paul der spilles af Vincent Cassel, er også en kompleks person der ikke har oplevet meget kærlighed i livet. Derfor er det også svært for ham at tyde Claras til tider ret så utydelige signaler. Cassel er som altid et kig værd og hans rolle om Paul er endnu et flot portræt af en fyr på kant med livet og loven.
BLODRØDE LÆBER er en flot fortalt historie hvor der ud over selve den centrale historie om Paul og Clara også er plads til en lille sidehistorie om Pauls tilsynsværge Marchand, der også er på kant med loven og bærer en uhyggelig hemmelighed.
Det er svært at sige noget negativt om dette franske thrillerdrama, så det vil jeg undlade, men vil dog blot undre mig over at de danske oversættere har valgt at kalde filmen for BLODRØDE LÆBER. Den engelske oversættelse er READ MY LIPS og passer en del bedre til den originale titel og til filmen som sådan. Måske danskerne syntes, at de vil lave en hel filmkavalkade med Vincent Cassel, hvor han medvirker i film der starter med blodrøde. Først BLODRØDE FLODER og nu denne. Men glem nu den danske oversættelse at titlen og skynd dig i biografen og bliv glædeligt overrasket over denne lille filmperle.

Titel: Blodrøde Læber
Original Titel: Sur Mes Levres
Premieredato: 23. april 2004
Instruktør: Jacqes Audiard
Skuespillere: Emmanuelle Devos, Vincent Cassel, Olivier Gourmet, Oliver Perrier, Olivia Bonamy, Bernard Alane.
Spilletid: 114 min.
Selskab: CNC, France 2 Cinema, Canal+, Pathe Image Production, 2001.
Genre: Thriller





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...