Skriv en kommentar
Frantisèk – Fanda – er netop fyldt 76 og burde vel derfor tage livet og ikke mindst døden, penge og andre vigtige ting alvorligt. I hvert tilfælde ifølge hans kone Emilie der er travlt optaget af at planlægge deres begravelse med alt hvad dertil høre af udgifter, osv. Men Fanda nægter at leve et typisk pensionistliv sådan som hans zombieagtige underbo der bare sidder ved sit vindue dag efter dag, så sammen med sin gode ven Eduard tuller han rundt i livet og spiller små tilsyneladende uskadelige rollespil igennem hvilke de udlever nogle af deres gamle drømme. I starten af filmen ser vi dem forklædt som en millionær og dennes sekretær der er ude for at investerer i et større palæ med en logrende ejendomsmægler i hælene, senere ugiver de sig kortvarigt og meget spontant for et par billetkontrollører og indkasserer hver et kindkys fra en flok unge piger og så fremdeles, indtil Fanda en skønne dag opdager at hans små practcal jokes også kan have deres konsekvenser.
BLOMSTRENDE EFTERÅR er en lille smuk film om så væsentlige banaliteter som kærlighed, venskab, døden og det at gribe livet og få det bedste ud af det mens man stadig har muligheden.
Under sloganet ”En hjertevarm og gribende film” er dette eviggyldige tema jo set forsøgt filmatiseret uendeligt mange gange – og næsten lige så mange gange er det faldet til jorden med en ynkelig lyd og endt op i de mest kvalmende og sentimentale ligegyldigheder.
Men i dette tilfælde har den tjekkiske instruktør Vladimir Mihálek virkeligt formået at skrælle ind til benet af det væsentlige og fået fortalt denne lille historie på en så fin måde som jeg sjældent har set det, godt hjulpet af en håndfuld yderst overbevisende skuespillere der alle yder deres til historien i stedet for at lade den danne baggrund for en enkelt højt betalt stjernenykke eller to som man ofte ser det i de større blockbusterbrag fra Hollywood og omegn.
Ofte fandt jeg mig selv sidde og klukke højlydt sammen med resten af salen, for humoren i denne lille perle er så fuld af boblende livsglæde at det er umuligt ikke at blive smittet. Men lige under overfladen lure melankolien og truslen om konens tilsyneladende mere jordnære verden og med den håbløsheden og i sidste instans døden. Det var også den film der gav mig fugtige øjenkroge og en gevaldig klump i halsen og det kan jeg ikke lige huske hvornår sidst er sket - hvis overhovedet.
Så for at undgå at rode mig ud i en gevaldig gang overgearet sludder der alligevel ikke yder filmen retfærdighed, vil jeg nøjes med at konkluderer at BLOMSTRENDE EFTERÅR om noget er en ”hjertevarm og gribende film” i ordenes sande betydning.
Fem store(!) stjerner til denne kærkomne oase af en ”feel-good” film jeg ikke kan anbefale varmt nok - selvom en film om et tjekkisk pensionistpar måske ikke lige er det første man tænker på når man skimmer biografannoncerne. Den formårede i hvert tilfælde at holde hele det samlede anmelderkorps fast i sæderne indtil samtlige rulletekster var forbi, lyset var blevet tændt og salen skulle bruges til næste forestilling. Og lige som filmen selv var det en meget sjælden oplevelse.
