Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Bogen om Peter Plys - sjov med vennerne (VHS)

8. april 2003 af Jesper Skovlund

1 stjerner Skriv en kommentar

Bogen om Peter Plys - sjov med vennerne (VHS) billede

Budskaberne fejler intet, men historierne er fantasiforladte.

I 1966 filmatiserede Walt Disney første gang Peter Plys. Produktionen står i dag som helt særegen for Disney; man forsøgte nemlig at animere Ernest H. Shepards berømte tegninger fra A.A. Milnes bøger om Winnie - the Pooh (1926 - 28) alias Peter Plys. Desuden fastholdt man det litterære perspektiv ved at gøre bogen til motiv i filmen – figurerne sprang simpelthen ind og ud af bogen - ligesom den altvidende fortæller fik stemme. Ganske vidst pyntede man på historierne, mere action og en mere nutidig sproglig tone afløste originalens mere sindige og ironiske tone, men alt i alt var resultatet kunstnerisk vellykket. Sidenhen blev Disneys omgang med Peter Plys konventionel; det skyldtes vel ikke mindst den tilpasning til TV og ussel mammon, vi også har set gå ud over Disneys egne klassiske figurer som Anders And og Mickey Mouse m.m.fl.

”Bogen om Peter Plys - sjov med venner” er en dukkefilm, hvor figurerne er sat ind i et computerskabt landskab. Her er ikke mange detaljer, Shepards fine streg er afløst af bløde tøjdyr i et computerskærms-univers, og den underfundighed, den mangel på pædagogiske overgreb som præger den originale Peter Plys - til stor ærgrelse for de der mener, at børne-litteratur og film skal være opdragende - er ironisk nok netop afløst af det stik modsatte. Således består filmen af fire selvstændige historier med klare opdragende pointer, som fortælleren efter hvert andet afsnit venligt formulerer. I ”Man kan føre æsel hen til bøger” lærer vi, at der er en bog til alle; i ”Livets krydderi” at man skal prøve noget nyt engang imellem; i ”Peter Plys´ gode ønske” at de gode ønsker er dem som kommer fra hjertet; i ”Dobbelt så hurtigt” at alle har brug for at slappe af engang imellem.

Der er altså et klart pædagogisk sigte med filmen. Budskaberne fejler intet, men historierne er fantasiforladte. Om det er brugbart må børnefamilierne med de helt små børn afgøre. Min den mindste på 6 fulgte da med, men havde ingen kommentarer og faldt bagefter i søvn på sofaen. Når hun vågner skal hun få den ægte vare, for ´der er en bog til alle´.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Buena Vista Home Entertainment

Titel: Bogen om Peter Plys - sjov med vennerne
Original Titel: Bogen om Peter Plys - sjov med vennerne
Premieredato: 9. april 2003
Instruktør: -
Skuespillere: Danske stemmer, John Hahn Petersen, Lars Thiesgaard, Torben Zeller, Jens Zacho Boye, Niss Bank Mikkelsen, Niels Weyde, Lukas Forchhammer, Jørgen Teylaud, Annevig Schelde Ebbe, Vibeke Dueholm
Spilletid: 45 min.
Selskab: Disney Enterprise, Buena Vista Home Entertainment 2003
Genre: Familie


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...