Spillet er baseret på animationsfilmen ”Boog og Elliot – Vilde Venner”, hvor elgen Elliot og Bjørnen Boog er ude på eventyr. Som spiller styrer man Boog, men man får megen hjælp af Elliot. Eksempelvis kan man bruge ham som kasteskyts i de baner, der kræver det. Ellers er spillet et temmelig traditionelt platformspil. Missionerne er korte men mange og fint afstemt med målgruppen, som må siges at være de helt unge spillere. Faktisk kan det nok nærmest spilles fra 3 år og opad.
Missionerne minder en hel del om hinanden. Måske skal man løbe om kap eller kaste med stinkdyr. Måske skal man samle larver eller blomster. Eller måske skal man bare bane vej sig gennem det store skovscenarie. Undervejs kan man samle point op, som man forbedre sine evner med. Således kan blive bedre til at kaste eller til at brøle, men det virker ikke som om, man egentlig har brug for disse forberede evner. Spillet lader sig således nemt gennemføre uden.
Enkelte scener er grafisk virkelig imponerende. Især togscenen i minen, som minder mistænksom meget om den hektiske tur i Indiana Jones-filmen, er meget flot animeret. Generelt er stemmerne også gode, og selvom kommentarerne er mange – og sikkert også for mange – er Elliot indimellem da rimelig morsom. Humoren bliver dog aldrig ligeså subtil, som i andre 3-D-animationsfilm såsom Antz og Ice Age.
Blev børnene rigtig godt fanget af filmen i sin tid, er der sikkert god grund til at investere i spillet. Men ellers bør man nok holde sig til andre og bedre platformspil på markedet, simpelthen fordi spillet er for traditionelt og for kedeligt.
Spillet er venligst stillet til rådighed af:
Ubisoft.