Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Book Club

9. august 2018 af Peter Kruse Dam Jensen

3 stjerner Skriv en kommentar

Book Club billede

"Book Club" er spækket til randen med et veloplagt og begavet stjernecast, og har oven i hatten også noget vigtigt at sige om aldersdiskrimination, men desværre er der også en unødvendig overvægt af billige klichéer, som tynger for meget ned i manuskriptet.

Når man laver en film, der handler om ældre kvinder i en bogklub, som læser bogen, "50 Shades of Grey", der er baseret en film på, igen "50 Shades of Grey" (2015), en af de mest horribelt lavede film siden årtusindeskiftet, så er udfaldet lidt overladt til fantasien indtil præmieredagen. Det kræver i hvert fald en masse humor og ikke mindst kvalitet på instruktørsiden, når man skal overdøve noget, der er så ufrivilligt komisk som netop "50 Shades of Grey". Noget som James Franco gjorde med skarp præcision og masser af hjerte, da hans fortolkning af Tommy Wiseau's bizarre "katastrofe"-film, "The Room", og optagelserne af denne blev en succes i "The Disaster Artist" (2017). Men hvor "The Room" har fået en status som "værende så dårlig, at den rent faktisk er god(?)", så er der næppe nogen, der kan sige dette om "50 Shades of Grey" - jeg lader dog det postulat stå åben til debat - og lader mig med glæde modbevise af en modig sjæl.

Erotisk roman og modne kvinder
"Book Club" handler om fire aldrende kvinder og gamle veninder, Diane, Vivian, Sharon og Carol, som hver især kæmper med manglende sex, nye perspektiver, eksmænd og undertrykkede følelser. Deres daglige eskapisme består i deres fælles bogklub, og de bøger, som de læser og diskuterer - heriblandt den famøse "50 Shades of Grey" af E. L. James. Bogen gør et så stort indtryk på dem alle, og skaber et nyt syn på deres alles efterhånden noget resignerede blik på omverden. Den frække romans indhold bliver startskuddet på et nyt kapitel i deres eget kærlighedsliv.'



Hollywood's kronjuveler
"Book Club" har først og fremmest et imponerende stjernespækket castensemble bestående af nogle af Hollywoods helt store kronjuveler. Diane Keaton, Jane Fonda, Mary Steenburgen og Candice Bergen spiller de fire hovedroller - og her kan man tale om slagkraftig girlpower. Keaton og i særdeleshed Bergen lyser op og ligner nogle, som har det oprigtigt sjovt i deres respektive roller. Som den lettere deprimerede, men også sex - og kærlighedshungrende dommer, Sharon, ender Bergen i sidste ende med at stjæle showet med hendes fremragende tørre humor. Den maskuline side af castet er også fyldt til randen med rutine og charme. Don Johnson, Richard Dreyfuss, Andy Garcia og Craig T. Nelson giver en klingende genlyd af kvalitet.

Ikke alt er velbalanceret
Noget af humoren falder dog til jorden i Bill Holderman og Erin Simms' manuskript. Ikke alt virker velbalanceret, og nogle momenter er klart bedre end andre. Sjovest er det, når Carol forgifter hendes deprimerede mand, Bruce, med viagra, og de bliver stoppet af en kvindelig politibetjent. Da hun beder Bruce om at træde ud af bilen, sender hun et lumsk smil og et frækt "nyd jeres aften" i retningen imod Carol, alt imens ydmygelsen er total for stakkels Bruce. Mindre effektivt er det, når Jane Fonda's Vivian og Don Johnson's Arthur langsomt forelsker sig i hinanden. Dertil begynder klichéerne at vade ind, og tempoet trækkes ligeså stille ud af filmen, så den til sidst føles dobbelt så lang som den er.

Interessant kritik af aldersdiskrimination
"Book Club" er langt mere interessant, når den går til angreb på aldersdiskriminationen, der stadig er yderst aktuel - også i Hollywood - i forhold til, når den forfalder til det sukkersøde og cheasy komediedrama samt dettes udvandede klichéer.

Titel: Book Club
Original Titel: Book Club
Premieredato: 9. august 2018
Instruktør: Bill Holderman
Skuespillere: Diane Keaton, Jane Fonda, Candice Bergen, Mary Steenburgen, Craig T, Nelson, Andy García, Don Johnson, Alicia Silverstone, Richard Dreyfuss, Katie Aselton
Spilletid: 103 min.
Selskab: Paramount Pictures, 2018
Genre: Humor , Romantik
Link: https://www.nfbio.dk/film/book-club








banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...