Fra slutningen af 1990´erne begyndte dansk tv-dramatik for alvor at markere sig både på den danske og internationale scene. Brødrene Peter og Stig Thorsboe har lagt pen til den ene store succes efter den anden med titler som TAXA (1997-1999), Rejseholdet (2000-2003) og Krøniken (2004-2007). Rejseholdet modtog den amerikanske tv-pris Emmy-awards i 2002 og Krøniken blev nomineret til samme pris i 2004. Nyest i rækken er Borgen, som blev belønnet med prisen som bedste tv-serie ved årets Prix Italia. Serien må siges at have været populær med 1,5 millioner seere til sidste afsnit, og har været rigt diskuteret i medierne både inden og under udsendelsen af serien. Særligt Søren Espersen fra Dansk Folkeparti har i adskillelige læserbreve ytret sig om serien, bl.a. med udtalelsen ”Serien er jo, som det øvrige tv-drama, vi hidtil er blevet præsenteret for, tilrettelagt af Danmarks Radios de røde lejesvende – personificeret af selveste den røde mester, Ingolf Gabold”. En rundspørge på Christiansborg foretaget af Politiken, vidnede da også om en generel holdning til serien – at den var urealistisk. Jeg kan nu ikke se, at det er et problem, at fiktion ikke er realistisk!
Serien starter umiddelbart op til valget, og De Moderates leder Birgitte Nyborg vinder en jordskredssejr som den første kvindelige statsminister. Denne stilling viser sig dog ikke at være uden komplikationer for den idealistisk Birgitte, som meget nødigt vil gå på kompromis med sine moralske idealer. Hun bliver dog gang på gang sat over for dilemmaer, såsom udlevering af terrormistænkt statsoverhoved, der netop er ved at underskrive millionkontrakt med dansk virksomhed og mellemlanding af Guantanamofangere på Grønland. Livet på hjemmefronten bliver ligeledes indviklet, da jobbet som landets overhoved ikke efterlader meget tid til familiehygge og ægteskabelig kvalitetstid. Den virkelig spændende historie i serien er dog den journalistiske vinkel. Vi følger tv-værten Kathrine Fønsmark og ikke mindst hendes gådefulde ekskæreste Kasper Juul, der fungere som Birgitte Nyborgs skarpsindige spindoktor. Det journalistiske spil hæver niveauet, og serien er langt fra blot et politisk drama.
Birgittes Nyborgs spindoktor spilles af Pilou Asbæk, som havde sit gennembrud i fængselsdramaet R, men med denne rolle bliver det for alvor slået fast, hvilket kæmpe talent han er. Han mestre seriens mest komplekse rolle perfekt, hvilket ikke kan være nemt, når man både skal være kold, løgnagtig, charmerende, kærlig, sympatisk – retorisk geni. Generelt er serien præget af en utrolig velcastet rolleliste med Sidse Babett Knudsen som landets statsminister, Mikael Birkkjær som den hårdt prøvede ægtemand Phillip, Søren Malling som chefredaktør Torben Friis på TV1 og Birgitte Hjort som den dedikerede tv-vært Kathrine Fønsmark.
Serien rammer bredt, og som tidligere omtalt skal man ikke afholde sig fra at se serien, selvom man ikke er super interesseret i politik. Nok er der politisk drama, men det bliver formidlet på en fordøjelig måde, og familievinklen og journalistiske spil har en stor plads i serien. Jeg var virkelig godt underholdt i alle 10 afsnit, men hvis man skal rette et enkelt kritikpunkt på seriens indholdsside, så er dialogen til tider lidt for klicheagtig og lige til højrebenet, eksempelvis; Phillip: ”Kan du ikke bede hende om at holde fri?”. Birgitte: ”Det ved jeg ikke om man kan?". Phillip: ”Nå, jeg troede ellers det var dig der var statsminister”.
Serien lever i allerhøjeste grad op til sin arv, men ekstra materialet er ikke noget at bemærke. Med en DVD og Blu-ray release så kort efter udsendelse af sidste afsnit, forventede jeg mig mere end blot de klassiske bommerter, slettede scener og kommentarspor. I betragtning af at DR2 tidligere har sendt en hel temaaften om serien, og at seriens hjemmeside bl.a. indeholder interview med skuespillerne, kunne jeg godt have ønsket mig lidt mere kreativitet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Warner Home Video.