Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
”The Expendables” var en film, der gjorde noget, som mange actionfans havde ventet på i årevis. Samlet mange af den gamle store actionstjerner fra 80’erne og 90’erne i en film med et ordentligt budget. Måske skuffede filmen på mange leder og kanter, men den har nu stadig sin charme, og med en toer på vej med endnu flere gamle kendinge i, har vi noget at se frem til. Indtil da skal vi jo så se os mætte i de titler, der ryger direkte på DVD-hylderne. Heldigvis bliver de fleste også udgivet i blu-ray formatet, så vi nu kan hylde vores gamle helte i HD. Steven Seagals karriere er nu intet bemærkelsesværdigt i dette sammenhæng. Ligesom med Van Damme, Lundgren og hvad resten af flokken nu hedder, er han endt i skyggen af sin egen karrieres ungdom, og fortsætter med at lave den samme film om og om igen. Der hvor Seagal dog skiller sig lidt ud er mht. både skuespil og naturligvis vægten. Seagal har et udtryk at gøre godt med som skuespiller, hvor resten af 80’erne og 90’ernes actionstjerner har lidt mere at gøre godt med. Og så er han blevet fed. Seagal er dog udmærket klar over, at hans fans helst gerne så ham som ung og muskuløs, så derfor er alle hans nyere film ganske enkelt ekstremt ufrivilligt komiske. Han bliver konstant filmet fra vinkler, hvor hans fedme virker minimal, og selv i hans seneste film her, ”Born To Raise Hell”, beholder han tøjet på, når han dyrker sex. Desuden er en bivirkning af fedme naturligvis langsommelighed, og filmens actionscener er sammensat af ekstremt små og hurtige klip, for at forøge Seagals manglende hastighed. Det er virkeligt morsomt, og film som disse ses bedst i selskab med andre, der har nogenlunde samme humor som dig selv.
Udover disse detaljer er vi med ”Born To Raise Hell” i meget velkendt farvand. Seagal har i hele sin karriere enten spillet en forhenværende eller nuværende politibetjent, CIA-agent, FBI-agent eller lignende, og det gør han skam også her. Desuden er alle hans trademarks også med igen. En mand bliver kastet igennem noget glas, og Seagal brækker diverse arme og ben i sine slåskampe. Hvad der er mere bemærkelsesværdigt er mængden af action, der er langt højere end det har været i flere år af hans film. Der går max 5 minutter imellem hver nærkamp eller skudepisode, og derfor kan man for engang skyld holde interessen længe nok. Hvor vi f.eks. gabte os hele vejen igennem ”A Dangerous Man”, holder vi i det mindste det ene øje åbent igennem filmen her. Tempoet er højt men plottet er ligeså forudsigeligt og ligegyldigt som altid. Steven Seagal står også selv for manuskriptet, og selvom han har leveret varen som manuskriptforfatter i egen film før, står hans også selv bag flere af de værste film i sin karriere. ”Born To Raise Hell” handler om en politibetjent, der jagter nogle onde narkohandlere, og det er det. At Seagal selv er kommet på en så triviel idé, og tilmed fået nogen med på den, er dog et langt mere interessant dilemma, end om karakteren han spiller i filmen, får ramt på skurkene. Actionscener er der som sagt rigeligt af, men de fleste er meget grimt skruet sammen, og det er udelukkende pga. de mange ufrivillige morsomme scener og filmens høje tempo, at filmen ikke placerer sig i bunden med ”A Dangerous Man”, ”Attack Force” og ”Flight Of Fury”. Til fans af Seagal, er dette sikkert blandt hans bedste i nyere tid, imens vi andre fortsat ryster på hovedet, og tænker tilbage på dengang han lavede underholdende film med vemodighed.
Billede & Lyd – 4/6
Billedet er dejligt afdæmpet i både farverne og kontrasten. Detaljerne er forholdsvis skarpe, hvilket vel nok er den største overraskelse ved denne udgivelse. Lydbilledet er fint sat sammen, selvom man sagtens kan mærke det lave produktionsniveaus kvalitet, når vi snakker om selve lydene af eksplosioner og skud, men der er gjort fint brug af alle kanaler, og det hele går ganske godt igennem.
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
