Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Scarlett O'Hara er en ung naiv sydstatskvinde, der hurtigt bliver nød til at vokse op, da borgerkrigen begynder at rase. Hun er dog dybt forelsket i Ashley, men han gifter sig snart med en anden kvinde, og skynder sig afsted i krig. Hun lover ham dog, at tage sig af hans kone, Melanie, og på trods af hendes had til Melanie, gør hun alt for Ashley. En fupmager ved navn Rhett Butler, bliver snart viklet ind i alle disse intriger, og ligesom alle andre mænd i Scarletts omgangskreds, forelsker han sig snart i hende.
Borte Med Blæsten er en tidsløs klassiker, det kan man ikke tage fra den. Det er den mest biografindtjenende film nogensinde, og af samme grund er der ikke mange tilbage i verden, der ikke har set den. Men men men... dette er langt fra mesterværket det burde være. Den første halvdel af filmen, bliver man slæbt igennem den ene efter den anden grænseløst kedelige episode, og det har nok at gøre med, at man ikke rigtigt kan føle med Scarlett O'Hara. Hun er simpelthen den mest irriterende person, man nogensinde kommer til at se på film, og derfor falder lidt af troværdigheden fra filmen. Man nægter at tro, at simpelthen alle mænd falder for en så gennemskuelig og overfladisk kvinde som Scarlett. Heldigvis sparker den anden halvdel filmen i gang. Når Rhett Butler endelig kommer til udtryk, bliver filmen interessant, sjov og til tider endda spændende.
Instruktøren Victor Fleming var meget dominerende i Hollywoods 20'ere, 30'ere og 40'ere. Han har instrueret klassikere som Treasure Island, The Wizard Of Oz, Joan Of Arc, Dr. Jekyll & Mr. Hyde og selvfølgelig denne. Borte Med Blæsten er fra 1939 og hører derfor til han senere film, og hans filmteknikker i denne film, har helt sikkert inspireret alle de intrigerserier vi ser på TV i dag. Stilen ligger derfor meget op af den der blev/bliver brugt i Dallas, Glamour, Beverly Hills, Melrose Place, Horton-Sagaen osv. Man kan kun have respekt for en mand der opfinder en stil, der stadig inspirerer næsten 100 år efter den er blevet lavet. De store sets, musikken, kamaravinklerne og klipningen danner en komplet enhed og følelse, som mange kunstere stiler efter i dag.
Det er ingen hemmelighed, at jeg skyder det meste af skylden på filmens mangler på Vivien Leigh der spiller Scarlett. Hun klarer skam det smukke, naive og hårde fint, men hun mangler mange facetter til, at kunne spille en rolle som Scarlett. Hun ender derfor som en irriterende pestilens, og mange steder i filmen, ønsker man rent faktisk at hun ryger i koma, så man kan følge nogle af de andre mennesker istedet. Til tider er det meningen at hendes figur skal virke sådan på publikum, men når hun til sidst vokser op, og man skal fatte sympati for hendes karakter, falder filmen fuldstændigt igennem, pga. hendes enkelte mangler i skuespillet. Clark Gable er derimod en fornøjelse som den overmodige, egoistiske Rhett Butler. Han har en charme som selv mange skuespillere mangler i dag. Resten af bipersonerne har ikke den største betydning for filmens succes, og kan derfor ikke skade, på trods af at mange ikke klarer det særligt godt. Hattie McDaniel, der spiller den sorte tjenestepige for Scarlett, virker oftest mere morsom end seriøs. Det virker som en dejlig dæmper på de mange lidelser Scarlett (og publikum) må igennem, men jeg er ikke helt sikker på, om det er med vilje.
Borte Med Blæsten ender med at være en blandet fornøjelse, og derfor er den lange spilletid heller ikke noget der hjælper. Men det er et mesterværk i manges øjne, og et stykke filmhistorie alle må se (og gense for den sags skyld), for der er meget at lære, specielt af Victor Fleming, i denne film. Den virker måske bedst som en miniserie på TV, for det er en hård, og til tider trættende, omgang at sidde igennem. Jeg kunne bedre lide filmen første gang jeg så den, men jeg er da ikke i tvivl om, at jeg engang i fremtiden får den set igen. Den ender derfor med at blive en film over gennemsnittet, men stadig langtfra det mesterværk så mange synes det er.
Hvis du, efter min anmeldelse eller af anden grund, beslutter dig for, at dette er en film du MÅ eje på DVD, er det her helt sikkert versionen du burde købe. Billedet står knivskarpt, og lyden er så god som den kan blive (plus du kan vælge det originale monospor). Selve filmen er spredt udover 2 DVD'er, og dertil er der 2 mere med ekstramateriale på. Til filmen er der et kommentarspor af filmhistorikeren Rudy Behlmer. Kommentarsporet er skam rigtigt spændende er meget informativt, da han fortæller absolut ALT hvad han ved om Borte Med Blæsten; filmen, bogen, instruktøren, skuespillerne, produktionen og en masse andet. Desværre er hans stemme en smule trættende og monotom i længden, men hvis man tager det i små doser, er der masser at hente her. Et 2 timers langt dokumentarprogram kommer godt i dybden på historien, det starter med bogen, og går derefter i gang med den lange produktion af filmen, og alle problemerne heri. Igen lidt langt, men klart værd at se. Et andet program på 20 minutter om restureringen af filmen til DVD. En kortfilm ved navn The Old South. En masse korte dokumentarprogrammer om hvoirdan filmen i sin tid blev modtaget. Olivia De Havilland (der spillede Melanie i filmen) fortæller i 20 minutter om sine egne erfarringer og minder om filmen. Et times dokumetarprogram om Clark Gable og et andet som Vivien Leigh, som begge klart skal ses hvis man køber filmen. Derudover en masse korte dokumtarprogrammer om bipersonerne i filmen, som skam er interessante nok, men næppe essentielle. Alt i alt, kan man næppe kræve meget mere. Dette er simpelthen den fuldendte DVD, og får 6 stjerner for ekstramaterialet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew
Metronome.
