Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Til Verdens Ende
Til Verdens Ende billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Brick Mansions

4. september 2014 af Jesper Poulsen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Brick Mansions billede

Actionmættet Paul Walker-cadeau uden det store nærvær...

Brick Mansions, et udsted af de værste i Detroit anno 2018. Politiet har mistet kontrollen over denne støvede og ødelagte bydel, som styres af narkobander. I et forsøg på at få ryddet op i området, indsættes undercover-betjenten Damien til den nærmest umulige opgave. Hans vej krydses med den tidligere dømte Lino, hvis kæreste bliver holdt fanget af narkokongen Tremaine. Damien og Lino bliver det lidt umage par, som skal tage kampen op for at få stoppet et muligt bombeangreb, iværksat af Tremaine. Men i deres jagt, finder de ud af at der er rigtig mange ting som slet ikke er som de ser ud...

Filmen er en rigtig tjubang-sag, som ikke spilder tiden mere end højst nødvendigt. Det bliver ret hurtigt tydeligt at fokus er rettet på det barske miljø som hersker i Brick Mansions. Og inden man får sig sat tilrette, så er skydevåben, nævekampe, biljagter og nogle utrolige ”parkour”-scener i de mere eller mindre pulveriserede blokke. Dette er Paul Walkers (Fast & Furious, Running Scared) sidste fuldendte film, inden hans tragiske død efter en bilulykke sidst i november 2013. Han spiller her virkelig prototypen på en superhelt, som ikke er bange for at gå direkte i klinch med de kriminelle. På den konto en form for symbolsk afsked med denne verden, omend den var alt for tidlig. En slags lev stærkt – dø ung, desværre.

Vi er ikke ude i en speciel lang og kompliceret fortælling. Efter blot 1 time og 21 minutter smides der afslutningsvist en dedikation til Walker og så er Brick Mansions slut, efter et utroligt brag af halsbrækkende stunts og action for alle pengene. Lige så veludført og hæsblæsende det kan forekomme, så bliver det også trættende i længden. Man kommer ikke rigtig under huden på vores karakterer og dermed er jeg af den holdning at filmen også mister sin integritet. Den bliver ligegyldigt underholdende, så at sige.

I 2004 dukkede den franske film District 13 op. Brick Mansions er en genindspilning af denne, og har lige som for 10 år siden David Belle med på rollelisten. Det er også nøjagtig samme forfatterteam, som står bag denne udgave, og heriblandt finder man franske Luc Besson (manden bag bl.a. Det Femte Element og Jeanne D'Arc). Jeg skal ikke kunne afgøre, hvorvidt Brick Mansions er som snydt ud af næsen på District 13, eller for den sags skyld – hvilken der er bedst. Jeg har ikke stiftet bekendtskab med den franske original, og må derfor forholde mig til den aktuelle. Men det kan dog undre mig, hvad der har fået en type film som denne til at skulle kandidere til en genindspilning. Der er ikke noget indholdsmæssigt som bare trænger til at blive fortalt til en ny generation, for det er klassisk helt mod skurk-koncept.

Du skal se Brick Mansions, hvis du er en action-øgle, parkour-afficionado eller hvis du bare ønsker dig at se den amerikanske rapper RZA tilberede en rød peber. Det er nemlig RZA som spiller Tremaine, mens du sikkert har gættet at Walker er Damien og Belle er Lino.

Flotte actionfyldte scener i et middelmådigt manuskript med halvvisne karakterer, giver 3 stjerner herfra.

Som bonusmateriale finder du et interview med Paul Walker samt en featurette med fokus på parkour-delen.

Dette er nok alligevel ikke det allersidste du kommer til at se til Paul Walker. Når Fast & Furious 7 rammer det store lærred næste år, så vil der nok være en lille snas afsat til de scener Walker nåede at indspille i rollen som Brian O'Conner.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox Entertainment

Titel: Brick Mansions
Original Titel: Brick Mansions
Premieredato: 4. september 2014
Instruktør: Camille Delamarre
Skuespillere: Paul Walker, David Belle, RZA, Catalina Denis, Carlo Rota, Richard Zeman, Ayisha Issa, Bruce Ramsay
Spilletid: 86 min.
Selskab: Europacorp, Transfilm Entertainment, 2013
Genre: Action










banner
Overskrift Højre Block
Joker: Folie a Deux
AFTERWAR
Megalopolis
Lee
Føreren og forfø...
Blod og vand
Speak No Evil
Vogter
BLOD OG VAND
It Ends with Us



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...