Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Broderskab handler om Lars (Thure Lindhardt), der mangler et ståsted i sin tilværelse. Han vender sin karriere ryggen, tager et opgør med forældrene og står pludselig uden noget tilhørsforhold. Lars opsøges af en flok af højreekstremister, hvis holdninger Lars slet ikke deler. Til en lukket sammenkomst, tør han stille sig op og kritisere deres grundlag og individer. Bedst som man tror at han nu redder sig en omgang bølle-bank, sker det modsatte. Lars er veltalende, kontant og direkte. Noget der vækker lederen, kaldet Tykke (Nicolas Bro), som ser stort potentiale i Lars, trods Lars' afsky for gruppen.
Nu er Tykke ikke den eneste som har fået noget ud af samlingen. Lars er ikke ekstremistisk anlagt, men han har mærket at han opnåede respekt, status og et fællesskabs opmærksomhed. Noget han higer efter. Lars slipper derfor ikke gruppen, og langsomt bliver han en del af miljøet. Gruppens næstkommanderende Jimmy (David Dencik), får til opgave at indføre Lars i principper og lærdom i nazismen. Det sker i et sommerhus, som Jimmy har til opgave at istandsætte for en højtstående herre i styrelsen. Isolationen for Lars og Jimmy fører de to mænd sammen i et kærlighedsforhold, som er uhørt i de nazistiske kredse.
Og straks begynder et maskespil, for at holde kærligheden skjult, da konsekvenserne kan blive skæbnesvangre, hvis det bliver opdaget... Og rigtig gættet, det bliver det og så er helvede løs, og følgerne bliver brutale da også fortidens synder kommer op til overfladen.
Instruktør Nicolo Donato blænder her op for sin første spillefilm, og det bliver nok ikke den sidste. Filmen er på mange områder meget modig, og med et interessant tema. Jimmy og Lars er i venners lag, men ender grundet deres spirende forhold bag fjendens linjer. Det sker på bare et splitsekund. Desværre mangler der nok lidt kød på de enkelte figurer. Lars og Jimmy er kernen i historien, men begge mangler lidt kant for at blive rigtig interessante. Tykke, som nævnt spillet af Nicolas Bro, er den alfaderlige skikkelse som dominerer sin flok, men som alligevel mister sit tag, da han beordrer sin gruppe væk fra, hvad der kunne have endt i et slagsmål med en gruppe indvandrere. Næ, allermest skræmmende er faktisk Claus Flygare i rollen som Ebbe (ejeren af det sommerhus som vores hovedpersoner skal have lappet sammen). Alene hans tilstedeværelse og hans måde at tale på, indgyder en snigende angst og det på trods af at der aldrig falder et nederdrægtigt ord eller konsekvens. Alligevel er man ikke i tvivl om at han er aldeles magtfuld og kan trække i nogle tråde, som ingen ønsker at der skal trækkes i!
Broderskab lider måske nok også en smule under at handlingsfraktionerne meget hurtigt kører som perler på en snor. Der bliver ikke dvælet ved detaljer, som måske kunne have gjort sagens kompleksitet endnu mere nervepirrende. Seerens følelser indfinder sig ikke helt som man kunne have håbet på i en kontekst som denne, hvilket er en skam når man nu ellers havde fundet de vises sten.
Alligevel er Broderskab en film man bliver nødt til at se. Den passer fint ind i den succesbølge dansk film oplever på verdensplan. Ja, vi er faktisk anerkendte i det brede perspektiv! Og Broderskab har som sådan også høstet skulderklap i form af prisen for bedste film ved Den Internationale Filmfestival i Rom.
Filmen indeholder ikke noget ekstra materiale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
