Skriv en kommentar
Yamamoto (Takeshi Kitano)er Yakuza-gangster med stenansigt og næsten indgroede solbriller, udstødes af den japanske familie, da han anses som farlig og lidt for hurtig med pistolerne, og paranoiaen næsten gror på væggene. Han indser at Tokoy er blevet for lille, og beslutter sig at flyve til Los Angelse, hvor han har en halvbror Ken (Claude Maki), som er indrullet i det kriminelle, som pusher, dopedealer, sammen med tre andre sorte fyre. Der iblandt Denny (Omar Epps), som forsøger at rulle Yamamoto, der er på vej mod Kens bopæl. Yamamoto stikker Denny i øjet med en knust flaske. Yamamoto genfinder sin halvbror. Mødet er posetivt men ikke overdrevent hjerteligt. Denny holder lidt afstand til Yamamoto, der snart i rastløshed, må udtrykke sig følelsesmæssigt, det sker da Kens bagmænd, slår Ken ned under en transaktion, Yamamoto skyder mellemhandlerne ned. Gruppen vokser langsomt. Der kommer et par stykker fra Tokyo. De japanske traditioner holdes stadig i hævd, og samuraien er en æressag, som Yamamoto dyrker til bevidstløshed, specielt da en alfons prøver at stikke af. Han bliver tilbageholdt, og må for sin ulydighed, lave en lillefinger gå, som bliver skåret af ved roden.
Forretningerne vokser med hast, en japansk revisor tramper løs på et tælleapperat, Yamamoto får en japansk kæreste. Firmaet er nu den største i byen, italienerne er begyndt at røre på sig. Yamamoto, der er den erklærede leder, indgår alliance med en anden Yakuza-ganster i byen Shirase (Masaya Kato), der må siges at være lidt uberegnelig. Så starter den uundgåelige krig mod mafiaen, og mange må ofre livet, men en Yakuza-gangster går gerne døden i møde, uden at tabe ansigt, som den sande samurai, og Yamamoto indser at den han kan stole mest på, som en sand Yakuza, er Denny..
Brother indeholder en del voldelige scener, og skåner ikke seerne for operative scener i maveregionerne, hvor det populære Harakiri foretages. Instruktøren Takeshi Kitano der også spiller Yamamoto, er igen inde I det hårdkogte miljø, som han også udstillede i Hana-Bi, om en politimands trængsler I en voldelig verden. I Brother er det den meningsløse kriminalitet, som ingen steder fører, kun splittelse, død og ødelæggelse. Et hårdkogt samuraigangsterdrama i det amerikanske Godfather miljø, nervepirrende med god indlevelse, hvor det voldelige er ekstra fremhævet. Hana-Bi havde langt mere dybde, denne fortælling sumrer lidt, og i Kitanos lidt tavse skikkelse, når man ikke helt til benet, personerne er heller ikke så markante, lidt stereotype og forudsigelige I deres adfærd, som man ”kender” dem. Men Kitano er en god billedskaber, og der er ikke sparet på detaljerne. Filmen skal ikke ses af sarte mennesker....
