Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Brudte Favntag

10. marts 2010 af Henrik Andersen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Brudte Favntag billede

Almodovars Brudte Favntag er en herlig snørklet historie med masser af indviklede personligheder. Tilsat instruktørens stilsikre og aldrig rystende hånd bliver man sikkert ledt igennem forviklingerne.

Filminstruktøren Mateo Blanco (Lluis Homar) har i mange år lavet film og skrevet manuskripter under pseudonymet Harry Caine. Hans pseudonym tager over, og Mateo er officielt død. En ulykke blinder Harry Caine, og fra den dag er han færdig som instruktør. Nu helliger han sig hans arbejde som manuskriptforfatter, imens han nyder livet med unge damer der tilfældigt vil hjælpe ham. Men noget lurer under overfladen. Hvilken historie bærer Mateo/Caine rundt på? Hvorfor blev han blind og hvilken rolle spiller den smukke Lena (Penelope Cruz), hvis billede Caine har til at ligge i sin skrivebordsskuffe?
Fortiden banker på med hårde slag, da Caine en dag opsøges af en ung mand hvis far, rigmanden Ernesto Martel (Jose Luis Gomez) er død. Hans søn vil lave en film om sin far, og vil have Harry Caine til at hjælpe ham. Dette bringer minder frem hos Caine, hans kone og deres voksne søn. Minder der burde have været gravet ned på glemslens kirkegård for evigt. Minder om en ikke helt færdiggjort film og om en kærlighed der var mægtigere end alt.

Brudte Favntag er en film, der handler om det at lave film. Om de følelser der bliver lagt i det, og de følelser der kommer ud af det. En film om ulykkelig og ikke let tilgængelig kærlighed der bliver vores hovedpersoners skæbne, og i den Spanske kunstner Pedro Almodovars hænder bliver det aldrig kedeligt at se på.

Historien i Brudte Favntag er et ægte Film Noir drama. Et klassisk drama fyldt med passion og begær. Almodovars kulørte fortællerstil passer fint ind i disse rammer, og hans sans for detaljer og gennemarbejdede scener gør, at der ikke er noget, der bliver overladt til tilfældighederne. Selvom historien fra starten af kan virke en smule forvirrende, bliver man hurtigt taget fint i hånden af Almodovar og ført sikkert igennem det store drama, og i sidste ende bindes alle de løser ender sammen til en fuldendt historie.

Pedro Almodovar har med Brudte Favntag lavet endnu en seværdig film. Ikke hans bedste men alligevel bedre end det meste i den genre. Se den hvis du holder af Pedro Almodovar og hans skæve fortællinger fyldt til randen med farverige personligheder.

Ekstramateriale.

Ekstramaterialet består af 3 fraklippede scener, filmens orginale trailer og en lille kortfilm der bygger videre på en af scenerne fra Brudte Favntag.

Ekstramaterialet får 2 stjerner ud af 6 mulige.

Brudte Favntag er flot overført til DVD i sit oprindelige Cinema Scope format og lyden er Dolby Digital. Filmen kan ses med Danske, Svenske, Norske og Finske undertekster.

Brudte Favntag er venligst stillet til rådighed af Warner Home Video.

Titel: Brudte Favntag.
Original Titel: Los abrazos rotos.
Premieredato: 16. februar 2010
Instruktør: Pedro Almodovar
Skuespillere: Penelope Cruz, Lluis Homar, Blanca Portillo, Jose Luis Gomez.
Spilletid: 125 min.
Selskab: 2009.
Genre: Drama





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...