Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Brutal incasso

14. december 2005 af Lise Aakjær Skriv en kommentar

Brutal incasso  billede

Interview med et par af hovedkræfterne bag den århusianske no-budget film "Brutal incasso", der havde premiere i Cinemaxx d. 8. december

En lille film om to brutale inkassatorer er spiret op af undergrunden i Århus. Ikke fra Århus Filmværksted eller Filmbyen i Århus, men helt uafhængige kræfter, entusiasme, kreativitet og kærligheden til film har fået den uafhængige no-budget film "Brutal incasso" til at vokse sig til virkelighed og blomstre ved premieren i Cinemaxx torsdag d. 8. december. Og det endda med gratis sandwich og cola til.

Kreativ økonomi
"Vi har stort set ikke haft noget budget", fastslår filmens 22-årige instruktør Jonas Kvist Jensen, der ikke mener, at få midler er nogen hindring for at lave film.

"Man skal bare være kreativ hver gang noget koster penge og tænke: Hvordan gør jeg det uden at betale for det? Vi er selvfølgelig meget afhængige af, at folk er villige til at hjælpe os, låne os kostumer, rekvisitter, locations og en biografsal til premieren, som her i Cinemaxx i dag".

Idéer i skrivebordsskuffen
"Brutal Incasso" er en sjov drengerøvsfilm om de to meget uheldige helte Jim (Claus Lund) og Michael (Kim Sønderholm), der en dag uheldigvis kommer til at slå en af bossen LC's (Allan Hotchkiss) skyldnere ihjel.
De er kort sagt på røven og i forsøget på at redde sig ud af suppedasen, synker de bare endnu dybere ned.

Oprindeligt er manuskript skrevet af skuespillerne Claus Lund og Kim Sønderholm og senere rettet til af filmens instruktør.

"Ideerne til filmen kommer fra Kim Sønderholms og mit eget syge hoved", forklarer skuespiller Claus Lund.
"Vi er gamle kolleger og for 4 år siden satte vi os ned og skrev et filmmanuskript med grundidéen: "Hvad nu hvis alt går galt". Hvad sker der så med filmen?"

Manuskriptet blev lagt i en skrivebordsskuffe, og de to skuespillere glemte alt om det, indtil Kim Sønderholm for 1½ år siden mødte Jonas Kvist Jensen, og de to blev enige om, at nu skulle manuskriptet filmatiseres.

Mel og papstykker
Da Jonas Kvist Jensen fik manuskriptet mellem hænderne tog projektet pludselig fart.
"Det hele er gået over hals og hoved", forklarer Jonas. "Optagelserne har kun taget en måned og efterarbejdet har taget 1½ år".

Redigeringen af filmen har Jonas og filmens fotograf Dennis Bahnson lavet hjemme foran computeren om aftenen efter arbejde.

"Det sværeste redigeringsmæssigt har været at lave noget, der er 100% uægte og få det til at se ægte ud", forklarer Jonas.

"Derfor prøver vi at lave effekter i virkeligheden og forbedre dem på computeren. Der har altså siddet folk skjult bag nogle paller og kastet med mel og papstykker. Enkelte store effekter er lavet 100% på computer, og det har selvfølgelig taget rigtig rigtig lang tid".

Det med at redigere og efterarbejde er noget, de har lært sig selv. Lysten har også drevet værket på det punkt.

Tarantino er jo mesteren
Inspirationen kommer ikke, som man kunne fristes til at tro, fra den danske drengerøvsbølge med Anders Thomas Jensen i spidsen, forklarer Claus Lund.

"Anders Thomas Jensen var slet ikke så stor, dengang vi skrev manuskriptet. Selvfølgelig har vi set "I Kina spiser de hunde", men Tarantino derimod han er jo mesteren. Hans film kommer man ikke udenom, når man laver film i denne genre".

Og den Tarantino'ske skæve og morbide humor samt de syrede dialoger genkender man da også i den århusianske film, ligesom filmens to hovedpersoner flere gange leder tankerne hen på "Pulp Fiction"s to håndlangere.

Jonas Kvist Jensen mener selv, at humoren er noget af det mest vellykkede i filmen.
"Humoren bærer meget af den her film. Vi har bestræbt os på at få et lille grin ind i hver scene. Når man griner hvert 3. minut - ja så kører den", og så fremhæver han i øvrigt skuespillerne som den væsentligste grund til, at filmen overhovedet er sjov.

"Skuespillerne bringer meget ind i filmen. Også bipersonerne. De lægger alle meget sjæl i deres karakter".

Hvad med Ole Ernst?
Undergrundsfilm som denne giver ukendte skuespillere som Claus Lund mulighed for at prøve kræfter med en hovedrolle.

"At have hovedrollen er lidt anderledes i en film som denne. Der er en masse sjove og langt ude bifigurer, derfor er jeg nødt til at spille enormt straight. Hvis jeg spiller biroller, så er jeg også altid åndssvag, men her er jeg mere fokuseret hele vejen igennem".

"Da vi skrev manuskriptet jokede Kim og jeg om, hvem der skulle spille den ældre, senile bedstefar. En af os foreslog Ole Ernst, og sagde hans sgu ja til at være med", griner han.

"Det er ikke uvant for mig at have større roller, men selvfølgelig giver det sommerfugle i maven at spille sammen med et ikon som Ole Ernst jo er".

Større og vildere
Hvad næste skridt bliver er usikkert - både for filmen og instruktøren.

"Vi har kontakt til en del distributionsselskaber, der har vist interesse for filmen, men intet er sikkert", siger filmens instruktør, der dog regner med en videoudgivelse af filmen.

Claus Lund håber også, at "Brutal incasso"-filmen vil blive set af mange, men han har også allerede en ny film på trapperne, "Krokodillerne", der har premiere engang i 2006, som er produceret af et lille randrusiansk produktionsselskab.

Trods afslag fra filmskolen drømmer Jonas også om at lave flere film, og han helt sikkert mod på mere.

"Vi skal selvfølgelig lave mange flere film, hvad ved jeg endnu ikke, men det bliver helt sikkert større og vildere", siger han med et grin.


Link: http://www.brutal-incasso.com
Claus Lund er skuespiller og medforfatter på filmen "Brutal Incasso"
Claus Lund er skuespiller og medforfatter på filmen "Brutal Incasso"
(Fra venstre) Producer Morten Hjorth og filmens instruktør Jonas Kvist Jensen
(Fra venstre) Producer Morten Hjorth og filmens instruktør Jonas Kvist Jensen


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...