Deadline blev overholdt, på trods af, at det absolut ikke altid har været lige let at instruere og optage bag en maske. Det fremgik tydeligt som en del af dagens snak med Busters nye far, Martin Miehe-Renard. Lørdag 29. maj var der nemlig inviteret til Galla-premiere på Buster Oregon Mortensen, et reboot af Bjarne Reuters elskede grønskolling, som er bidt af en gal tryllestav og dermed kan hele Danmark være forvisset om at Buster er klar til at indtage biograferne som planlagt fra 17. juni. Nordisk Film Biograferne i Odense dannede ramme om arrangementet, og der var linet op med rød løber og snacks i lange baner. Børn og barnlige sjæle var der nok af, og hele salen var fyldt så godt ud, som det nu var muligt i forhold til Corona-restriktioner. Inden der blev trykket på play, var der mulighed for at få en snak med både instruktør og skuespiller, hvilket var en chance undertegnede ikke lod forpasse.
Første person i audiens var Martin Miehe-Renard, som fik opgaven om at instruere en nyfortolkning af Buster. I forlængelse af pressens (herunder CinemaOnline) besøg på filmsættet i Odense tilbage i august, så var det oplagt at spørge til processen efterfølgende. Altså hvilke udfordringer, man er stødt på ved at indspille en film midt under en pandemi. Miehe-Renard er ikke sen til at svare, for han har helt klar kunne mærke en stor vanskelighed ud i at personinstruere bag et mundbind. ”Prøv at forestille dig at skulle stå over for en person og sige: ”Du skal gøre sådan her, eller være lidt mere sådan her…”. At kigge bag en maske for at se, hvad jeg mener, har givet ikke altid været let. Det samme med at styre flokken af statister under et forsamlingsforbud. Alligevel har man, med tungen lige i munden, styret produktionen sikkert i havn. Martin Miehe-Renard har selv set den færdige film adskillige gange, men max med fem sekundanter ad gangen, så denne lørdag var det altså første gang, at han skulle overvære den med et større publikum som dommere. ”Jeg har da, som alle andre savnet at være i et større fællesskab omkring noget kulturelt. I dag sker det så, og da jeg kender filmen ret godt efterhånden, så jeg kommer nok til at holde mere øje med publikums reaktioner”, afslører han. Jeg spørger ham til, om han er mere spændt end vanligt, for som det nok er de fleste bekendt, så findes der jo allerede en Buster. Et værk fra 80’erne, som mange sidestiller som et nationalt klenodie, og en vision af deres barndom, hvor alle børn efter at havde set ”Busters Verden” strøg ud og købte et tryllesæt. Læg dertil Nannas titelmelodi, som, dengang som nu, er og bliver en udødelig ørehænger. Selvsamme titelsang gjaldede da også ud over højtalerne som optakt mens folk guffede chips, muffins, foccacia, sodavand og brikjuice i sig. Den kunne Joey Moe så sidde og vippe foden til, mens han måske tænkte på, om hans nye titelsang ”Hey Buster” også vil blive spillet adskillige år efter. Selvsamme Moe spiller en lille rolle som flyttemand i filmen, men ikke nok med det, så har han også fungeret som instruktørassistent på filmen. Tilbage til spørgsmålet om Miehe-Renards mavefornemmelse, hvor svaret lød: ”Der skal nok være nogle, nok en særlige generation, som synes, at Buster altså ikke er noget man skal pille ved”. Alene det faktum kan gøre opgaven svær at leve op til”. Dog understreger han at kunsten er at skabe et selvstændigt værk, som trækker historien op til en mere nutidig fortolkning. ”Derudover er der kun de almindelige premierenerver”.
Ham det hele handler om, er naturligvis Buster Oregon Mortensen. Hovedrollen spilles af Manfred Weber, og uanset hvordan man vender og drejer det, så er han altså en vældig charmerende knægt. Han hilser pænt på, og hans brede smil besvarer næsten mit spørgsmål. Han er spændt, og han smider da også en klar 10’er på mit spørgsmål om præcis dette på en skala fra 1 til 10. Han fortæller, at det har været rigtig spændende at være en så stor del af filmen. Planen er at holde en frivillig pause fra skuespillet. ”Men skulle jeg bliver spurgt igen, så siger jeg ja”, lyder det prompte fra Manfred. Jeg spørger ham, om han har gjort sig nogle tanker om at han i løbet af sommerferien øjensynligt vil blive genkendt, hvor end han befinder sig på national grund. ”I starten er det nok fedt, men det ender nok med at blive lidt for meget”. Et meget realistisk bud, som undertegnede tænker at den unge Weber nok skal klare sig igennem. Tiden er knap og det er på tide at indfinde sig i salen, og så overvære resultatet af anstrengelserne. Hvordan denne signatur tager i mod relanceringen af Buster, det må du vente med at finde ud af til filmens premieredato 17. juni. Publikum var dog samlet set ikke i tvivl. Der blev nynnet med på den nye Buster-sang og taktfaste klapsalver fra den store sal i Nordisk Film Biografer Odense. Filmholdet kom på "scenen" efterfølgende til blomster og mini-interviews. Manfred Weber og hans tre unge kolleger var ikke i tvivl. "Det er første gang, at vi ser filmen i sin helhed - og den er bedre end vi havde turde håbe på".
Tak til FilmFyn, Nordisk Film og CroneUngfeldt Film.
