Den 11-årige dreng Buster fra Brønshøj elsker at trylle. Sammen med sin gamle ven, nabo og tidligere kanonkonge(!) Hr. Larsen øver Buster sig ivrigt på sit trylleri for at kunne vinde sommerens talentkonkurrence. Buster er fuld af opfindsomhed, optimisme og kærlighed, men han har desværre ikke altid heldet med sig. Udover at skulle passe på sin haltende lillesøster, som bliver drillet i skolen på grund af sit handicap, har han også selv en rival i klassens populære dreng Simon-Olaf, der vil gøre alt for at forpurre Busters trylleri og Busters ukuelige kærlighed til den nye tilflyttede pige Joanna.
Familiefilmen Buster Oregon Mortensen bygger på børnebogsforfatteren Bjarne Reuters legendariske og udødelige historie Busters Verden (1979) om den ukuelige anti-helt Buster. Buster er næsten idealet på den perfekte dreng, som kun har udseendet og sin utæmmelige optimisme imod sig. Buster elsker alle og tror på det gode i alle, hvilket vises i hans uselviske og kærlige handlinger. Man kan måske sige, at Buster bare ikke følger sit alderstrin, men stadig er en lille dreng fanget i verden af pubertetshungrende unge.
For selvom magien fylder hans naive ildsjæl til bristepunktet, så opstår der pludselig underlige gnistrer i ham, da han første gang ser Joanna. Puberteten er vist ved at ramme selv den mest optimistiske og umodne af alle 11-årige drenge.
Filmen er før blevet filmatiseret i Bille Augusts Busters Verden (1984), som Bjarne Reuter selv skrev manuskriptet til. Det er en film, som jeg selv er vokset op med og derfor har et stærkere bånd til og egentlig husker som mere magisk. Men der er selvfølgelig intet i vejen for at lave en moderne version, som nutidens unge måske kan relatere bedre til.
Dog virker filmen til at lande mellem to stole. For selvom historiens kernebudskab om næstekærlighed, livsglød og optimisme er universelle og altid relevante, så virker Buster endnu mere malplaceret i en moderne kontekst. Buster er gået fra at være den søde, skøre enspænder i 1980’erne til at være en decideret særling i 2020’erne, der er helt og aldeles ude trit med virkeligheden og tiden, han lever i. Når en 11-årig dreng går rundt med en spids blå tryllehat med hvide stjerner og laver det klassiske æg-ud-munden-nummer, vil mange mennesker i dag nok frygte for hans ve og vel.
Her skulle man nok have taget det modige valg og lavet en helt ny og moderne version, der blot lod sig inspirere af Reuters historie. Man skulle have beholdt historien om den upopulære og underlige dreng i klassen, som på trods af drillerier og svære tider, men gennem sin ukuelige optimisme og charme, vinder den søde og smukke pige. Og så skulle man have droppet de mange scener med melodrama og tåkrummende kærlighedsfnider, 80’er trylleri og påklædning samt mønsterfamilien Oregon Mortensen med den pludselige glatte overflade uden skeletter i skabet.
Buster vil altid være Buster. Men 1980’erne er overstået for længst.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.