Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Heretic
Heretic billede

Vejen Hjem


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Camouflage

31. august 2013 af Emil Odgaard

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Camouflage billede

Neo noir parodi med Leslie Nielsen finder sin plads i glemmebogen.

Privatdetektiven Jack Potter (Leslie Nielsen) nærmer sig pensionen, da han pludselig bliver kontaktet af den fallerede teaterskuespiller Marty Mackenzie (Lochlyn Munro). Han er opsat på at få et indblik i arbejdet som detektiv til en kommende rolle, og samtidig tjene nogle tiltrængte penge.

Marty bliver hurtigt Potters assistent, og inden længe bliver han sendt af sted til en mindre by ved navn Beaver Ridge for at udspionere en kvinde, der er mistænkt for utroskab. Det skal dog vise sig, at sagen bliver mere kompliceret end som så, da Martyn tilfældigvis falder over en mordsag. Der er ikke meget hjælp at hente fra den lokale befolkning, som vrimler med tosser- og det hjælper heller ikke, at Marty har en affære kørende med den lokale Cindy Davies (Vanessa Angel), som tiltrækker hans opmærksomhed.

Leslie Nielsen kender vi bedst som den kluntende politimand i høj pistolføring – filmene, som er sværvægtere indenfor spoof-film genren. Camouflage virker da også umiddelbart som en typisk Leslie Nielsen-film, men komikken udebliver i størstedelen af filmen. Sjældent har man set en så uoplagt Leslie Nielsen – ja, han fremstår nærmest kedsommelig. Og brugen af Leslie Nielsens Voice-over gør det ikke meget bedre, da den virker aldeles unødvendig. Hovedrolleindehaveren Marty Mackenzie spiller faktisk udmærket, men hans sans for komik virker ikke overbevisende og dialogen slår aldrig gnister mellem ham og Leslie Nielsen. Det samme gælder de fjollede og mystiske sidekarakterer i Beaver Ridge´s lokalsamfund. De fremstår sære på den irriterende facon, frem for hylende morsomme.

På trods af få grin er Camouflage ikke en decideret komedie, snarere en intetsigende detektivfilm med inspiration fra film noir genren. Tydeligvis har det været intentionen at skabe endnu en humoristisk spoof-film, men jeg fristes til at sige, at Camouflage fungerer bedre som detektivfilm, hvilket peger i retning af hvor lav filmens humoristiske temperatur er. Camouflage er falde-på-halen-komik af den dårlige slags, og en film man helst vil glemme.

Ekstramateriale:
Slideshow med billeder fra filmen, filmens egen trailer samt trailere fra andre film. Det er minimalt, hvad du får af ekstra goder.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment

Titel: Camouflage
Original Titel: Camouflage
Premieredato: 1. december 2012
Instruktør: James Keach
Skuespillere: Leslie Nielsen, Lochlyn Munro, Vanessa Angel, William Forsythe, Patrick Warburton, Tom Aldredge, Frank Collison, Suzanne Krull, C, Ernst Harth, Brahm Taylor
Spilletid: 93 min.
Selskab: Sunrise, 2001
Genre: Humor , Krimi


banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...