Skriv en kommentar
Historien om Carmen er fortalt utallige gange. Grundlaget er forfatteren Prosper Mérimées novelle fra 1845. Berømtest er komponisten Bizets opera-udgave (1875), der fik sin flotteste moderne filmiske fremstilling i den spanske mester-instruktør Carlos Sauras flamencoudgave fra 1983. Og særest er måske Jean-Luc Godards ikke uinteressante Fornavn Carmen også fra 1983.
Nu kommer så den spanske instruktør Vicente Arandas udgave, der udmærker sig ved at følge det oprindelige novelleforlæg. I Sevilla i 1820 besnæres officeren José af cigarrullersken Carmen og lader hende flygte, da hun har overfaldet en anden cigarrullerske. Følgelig degraderes han til menig soldat. Men faldet fortsætter, da han i jalousi slår en af Carmens elskere, den lokale tyrefægterhelt, ihjel. José flygter fra hæren og følger Carmen ud i bjergene til den røverbande, hun er medlem af. Da Carmens mand dukker op, slår jalousien igen til. Igen slår José ihjel. Da Carmen stadig ikke vil være hans helt og holdent, slår han til sidst også hende ihjel – fanges og dømmes til døden.
Selvom filmatiseringen følger romanforlægget føjes der dog ikke noget væsentligt nyt til fortællingen. At forfatteren selv optræder i filmen ved at lægge ører til den ulykkelige José, og at store dele af filmen foregår blandt banditterne i bjergene gør hverken fra eller til. For filmens hovedærinde er kulørt, ligesom novellen vel i sin tid var det. Her fokuseres så alt rigeligt på Carmens ukontrolable drifts gøren og laden, dvs. bare krop og ikke mindst bare bryster, pakket ind i talentfulde skuespillerpræstationer og smukke setups, som man kan beundre fotografen Paco Femenia for. Her er ikke det mindste forsøg på nuanceret fremstilling af den evige erotiske problematik for ikke at sige udvikling af hovedpersonerne José og specielt Carmens personlighed. Derfor kan man jo godt hengive sig til pubertære erotiske grublerier og forestillinger helt i tråd med filmen – men klogere bliver man ikke, for resultatet er det samme som konventionens; at den kvindelige erotik er døden og derfor dybt tragisk for manden der vil den ”ægte” kærlighed. Og af det udsagn kan man, siger og skriver intet lære.
Paz Vega der spiller Carmen er utvivlsomt et spansk stortalent. Men vil man nyde hende, så se hellere James L. Brooks Spanglish (2004) eller Julio Medems alt andet end pseudoerotiske Sex og Lucia (2001) end denne Carmen for husarerne.
DVD-en har intet ekstramateriale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.
