Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

CB4 - The Movie

22. januar 2006 af Mads Bluhm

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

CB4 - The Movie billede

En underholdende men uhyrlig rodet hiphopkomedie fra de tidlige 90’ere på en DVD-udgivelse, der kun kan betegnes som skuffende.

Hvis guldkæder, mørke solbriller, guldtænder, Jheri-krøller og sort tøj lige er dig, så vil CB4 sikkert også være det. Det er en rodet men underholdene rap-satire, hvis omdrejningspunkt er gangsta rappen, som den tog sig ud i de tidlige 90’ere.

CB4 er navnet på den hardcore gangsta-rapgruppe, som filmen handler om – en slet skjult parodi på virkelighedens NWA, der bestod af Eazy-E, Dr. Dre, MC Ren, Ice Cube og DJ Yella. Vi følger MC Gusto (Chris Rock), Dead Mike (Allen Payne) og Stab Master Arson (Deezer D), en rapgruppe som gennem deres superhårde image som gangstarappere har fået enorm succes. I ”virkeligheden” er de dog middelklasse drengene Albert, Euripides, and Otis fra den lille soveby Locash i Californien. Albert har for at blive berømt stjålet gangsta imaget og sit rapnavn fra den lokale og yders virkelige gangstakonge Gusto (Charlie Murphy, der har en til tider skræmmende lighed med sin mere kendte bror Eddie). Den rigtige Gusto er havnet i spjældet på grund af sine lyssky pusherforretninger, men da han opdager, at hans identitet er blevet ”stjålet” og udnyttet som rapgimmick, bryder han ud af fængslet for at hævne sig på de formastelige, og så er fanden løs i denne hals over hoved komedie.

Filmen er bestemt en blandet pose bolcher, da den er skrevet utroligt rodet. Filmens startpræmis om en hvid instruktør, der prøver at kreere en dokumentarfilm om det hardcore hiphop band, droppes halvvejs inde i filmen. En sidehistorie om en hvid politiker, som prøver at skabe sig en karriere ved at føre mediekrig mod CB4, lider samme grumme skæbne. Det lyder som en katastrofe men er faktisk ikke helt så slemt, for filmen fungerer på det underholdningsmæssige plan. Den er spækket med en masse Saturday Night Live-agtige sketches, som for størstedelens vedkommende er virkelig morsomme. Fans af rapgenren vil også trække på smilebåndet pga. de mange referencer til hiphopkunstnere som NWA, MC Hammer, Vanilla Ice osv. Filmens streetcredibility øges også af et opbud af datidens største hiphop stjerner, som popper op i små cameo-roller. Man morer sig især over at se Ice-T i sine velmagtsdage stå og sige, at han er blevet kørt helt af sporet af den her hardcore gruppe CB4, som på alle måder overgår ham. I det helet taget er det de komiske indslag, der hiver filmen op. Plus at en meget ung Chris Rock yder en glimrende præstation, og det er den, man skal se filmen for.

Der er desværre på ingen måde kælet for detaljerne på denne DVD-udgivelse. Ekstramaterialet er i bogstaveligste forstand ikke eksisterende. Det er simpelthen ufatteligt, at man i dag kan udgive en DVD, hvor det eneste, man får med ud over filmen, er muligheden for at vælge undertekster og springe i filmens kapitler. Hvad angår lyd og billede er det desværre den samme tendens, der gør sig gældende. Billedet er langt fra perfekt, og snavs og pletter optræder gennem hele filmen, det er dog ikke helt forfærdeligt, og alt i alt kan billedkvaliteten vel kaldes acceptabel. Lysporet er 5.1 Dolby Surround, og man kommer ikke meget rundt i baghøjtalerne. Til gengæld har filmen et virkelig godt hiphopsoundtrack, som kommer meget godt frem på filmens lydspor og er med til at føre én tilbage til gangstarappens forgangne tider.

Alt i alt
CB4 er ikke nogen fantastisk film, men den er vældigt sjov, og var man en del af hiphopmiljøet i de tidlige 90’er, vil man have stor fornøjelse af denne film. Filmen lider desværre den grumme skæbne at udkomme på en DVD, der på ingen måde udnytter, hvad formatet kan yde.

Filmen er venligst stillet til rådighed af
Universal Pictures.

Titel: CB4 - The Movie
Original Titel: CB4 - The Movie
Premieredato: 17. januar 2006
Instruktør: Tamra Davis
Skuespillere: Chris Rock, Allen Payne, Deezer D, Chris Elliott, Phil Hartman, Charles Q, Murphy, Khandi Alexander, Art Evans
Spilletid: 90 min.
Selskab: Universal Pictures
Genre: Humor


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...