Instruktøren Hans Fabian Wullenweber viste allerede med sin tempofyldte debutfilm ”Klatretøsen” (2002), at han besidder et professionelt greb om at skrue en engagerende og samtidig effektfyldt historie sammen. I sin forrige film, ”Tvilling”, blotlagde Wullenweber ydermere en rigt nuanceret interesse for identitetsspaltning og psykologiske bindinger, og begge disse tråde kombinerer han nu med spøgelsesgyseren ”Cecilie”.
Cecilie (Sonja Richter), er en spinkel og sårbar kvinde i 30erne, som efter to års sygefravær flytter med sin kæreste, Mads (Claus Riis Østergaard) til en lille provinsby, hvor hun genoptager sit arbejde som skolelærer. Parret restaurerer det gamle hus, de er flyttet ind i, og Cecilie falder hurtigt til på den nye folkeskole, hvor hun får god kontakt med eleverne i en ellers uregerlig 9. klasse.
Alt synes således på overfladen at være fryd og gammen, men snart viser det sig, at Cecilie plages af meget skræmmende, virkelighedstro syner om overfald og mord. Cecilie forsøger desperat at bevare sin psykiske konstitution, men hendes omverdensbillede kollapser gradvist under vægten af de voldsomme syn. Til sidst ser kæresten Mads ingen anden udvej, end at lade Cecilie indlægge på en psykiatrisk afdeling.
Med hjælp fra psykiateren Per Hartmann (Anders W. Berthelsen) begynder Cecilie langsomt at forbinde sine syner med en brutal voldtægts- og mordsag, som fandt sted i lokalsamfundet tilbage i 1972. Ofret var den 15-årige skolepige Camilla, og da Hartmann tager Cecilie med til en alternativ spiritist (Lars Mikkelsen), som underkaster hende hypnose, kommer det for dagen, at Camillas ånd har besat Cecilie, der i rollen som medium muligvis kan udpege den daværende gerningsmand.
Nettet strammes med knuende konsekvens om Cecilie og filmen byder på mange effektfulde chok og isnende uhygge.
Det er tydeligt at manuskriptforfatterne Rasmus Heisterberg og Nikolaj Arcel har god indsigt i både gysergenrens plotkonventioner og den freudianske psykologimetodik, og på det tekniske plan står ”Cecilie” ikke tilbage for sine amerikanske og asiatiske forbilleder.
Samtidig spilles der glimrende af alle de medvirkende. Særligt Sonja Richter brænder igennem som den hårdtprøvede hovedperson.
Desværre bliver filmens klimaks for bastant og de mere raffinerede identitetsmæssige spaltninger og metafysiske visioner, der driver plottet fremad i over en time, ender i et voldsgrafisk scenarie, der bryder skarpt med den ellers yderst vellykkede, underspillede psykologiske terror.
Nordisk Films DVD udgave af Cecilie præsenterer gyserfilmen i det korrekte 1:2.35 biografformat og billedet er anamorfisk. DVDens ekstramateriale inkluderer en 23 minutter lang dokumentarfilm, ”Cecilie under overfladen”, der belyser mange af de komplekse tekniske detaljer ved produktionen. Endvidere præsenteres to trailers.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film