Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Charleston

31. marts 2008 af Michael Panduro

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Charleston billede

Coveret til trods er der ingen nævekampe i dette noget tamme kapitel i Bud Spencers karriere

Bud Spencer giver den som en mærkværdig, mastodontisk Egon Olsen i ”Charleston” – en mindre kendt film i bøffens lange karriere og en der ikke inkluderer makkeren Terence Hill. Der er på mange måder tale om en typisk Bud Spencer film, en typisk italiensk film kunne man næsten generalisere og sige, men der er også en række områder hvor filmen adskiller sig fra den mægtige Spencers øvrige filmografi.

For det første, og det vil afskrække en del, så er bulldozeren ikke involveret i en eneste regulær slåskamp. For det andet, så er den lile gruppe af snydepelse og småsvindlere, der udgør Spencers lille Olsen-bande, ikke i stand til at spille op til Brutus der selv er langt mindre frembrusende end vi er vant til. Alligevel er man ikke i tvivl om at vi har at gøre med en film fra (slutningen af) Spencers glansperiode i 1970erne.

Spencer spiller titelrollen som den eftersøgte svindler Charleston. En mand klædt i bowler og seler der altid er et skridt foran sine konkurrenter. Med politiet og inspektør Watkins (Herbert Lom der gentager sin rolle fra tidens populære Pink Panther film) i hælene finder Charleston sammen med en lille gruppe svindlere fra hans egen fortid og sammen forsøger de at snyde en skibsreder skråstreg storforbryder for adskillige millioner.

Der er knald på historien og forviklingskomedien er filmens centrale drivkraft. Her er langt til storslåede barslagsmål og Spencers traditionelle gok i nødden, men det er såmænd ikke mindre underholdende af den grund. Skuespillet rammer et utrolig lavt niveau og mange af de centrale plotpunkter er tyvstjålet fra andre, samtidige film, men ikke desto mindre er det hvad man kan forvente af billig italiensk film fra denne periode og derfor er det hverken overraskende eller synderligt forargende.

Hvis man køber denne film, så ved man godt hvor de kunstneriske ambitioner har ligget, man ved godt hvilken kvalitet manuskriptet har og man er forberedt på tåbelig dialog. Det eneste der muligvis kan komme som en overraskelse det er fraværet af fysisk tegneserie-vold. De manglende lussinger og Spencers komplette utilstrækkelighed i fysisk og verbal komik gør at ”Charleston” langt fra hører til blandt hans bedste film. Men er man fan er der jo alligevel ingen vej udenom. De sindssygt malplacerede dansescener i starten og slutningen vil også få et grin frem hos de fleste.

Billede og lydsiden er fint restaureret uden at være overvældende. Lyden er på vanlig italiensk facon eftersynkroniseret med vældig blandede resultater, men det er hvad man forventer og ærlig talt ville det jo nok ikke være det samme på anden måde. Bonusmaterialet begrænser sig til lidt skreven materiale og trailere.

En film for kendere og fans, men ikke for så mange andre.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.

Titel: Charleston
Original Titel: Charleston
Premieredato: 11. januar 2008
Instruktør: Marcello Fondato
Skuespillere: Bud Spencer, Herbert Lom, Ronald Lacey, James Coco
Spilletid: 93 min.
Selskab: Delfo Cinematografica, Another World Ent., 1977
Genre: Humor
Link: http://www.imdb.com/title/tt0077319/


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...