Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Jon Favreau spiller den iltre kok, Carl Casper, der i 10 år har huseret bag kogegryderne på en af Los Angeles førende restauranter. En profession han åbenbart har taget så højtideligt, at han mere eller mindre har begravet sig for omverdenen. Sociale medier er en by i Rusland mens forholdet til sin søn bærer præg af faste aftaletidspunkter Carl alligevel kommer for sent til. Ekskonen, Inez, spillet af Sofía Vergara kæmper for sønnen og farens forhold, alt imens hun også ønsker, at Carl Casper er glad.
Efter en dårlig anmeldelse og et skænderi med restaurantens ejer Riva (Dustin Hoffman) omhandlende kreativ frihed i køkkenet kontra god forretning skabes der mere eller mindre ufrivilligt luftforandring i Carl Caspers liv. Sønnen, der på mærkværdigvis er sidestillet med Twitter, bliver imidlertid et symbol på en lysere fremtid samt kreativ frihed inden for madkunsten. Efter en ufrivillig Twitter-krig med madanmelderen og i mangel på andre jobs går Carl Casper med på ekskonens ide om en foodtruck, hvor han kan udleve sine maddrømme- Dette på trods af Carls ambitioner om at være en rigtig kok i et rigtigt køkken. Med hjælp fra venner også familie lykkes projektet og Carl Casper for på ny vendt skuden og fundet livsglæden, hvilket fører til uventet succes.
Chef er i den grad en feel-good film, der lever højt på god stemning, flotte billeder og tilhørende god og glad musik. Med sjove karakterer spillet af større stjerner som Dustin Hoffman, Scarlett Johanson og Robert Downey Jr. er filmen en glædelig oplevelse på trods af den simple historie – Ja faktisk er det en befrielse, at filmens instruktør, forfatter og hovedperson, Jon Faverau, ikke forsøger, at gøre filmen til mere end den er. Chef trækker kun på hovedplottet, alt imens man ikke har brugt tid på sidehistorier eller lignende. Favrau opstiller nogle enkle men interessante konflikter, der i virkeligheden kan opstilles i mange forskellige spektre; nemlig spørgsmålet om kunst kontra forretning samt en triviel hverdag kontra livsglæde. Endvidere producerer filmen flotte billeder af de amerikanske sydstater og fremstiller på bedste vis byer som eksempelvis New Orleans, hvor man i samspil med tilhørende musik virkelig fornemmer stemningen. Noget man selvfølgeligt bliver i godt humør af.
Alligevel er der, på trods af filmens relativt lave ambitionsniveau i forhold til plot og karakterer, elementer der falder igennem. Eksempelvis går der ikke mange sekunder, før vi bliver præsenteret for et filmmediets velkendte montagesekvenser. Flot bliver det brugt med nærbilleder af mad, der tilberedes tilsat en god portion musik således vi alle bliver i godt humør og lækkersulten af de spændene og eksotiske retter. Men! Der må være grænser- På filmens syvende montagesekvens inden filmens halvvejsmarkør er vi allerede mætte og vil bare videre med den egentlige historie.
Derudover har man som seer en smule svært ved at forstå at en mand i 2014 ikke kender til et internetfænomen som Twitter. Og netop Twitter bliver virkelig eksponeret i denne film. Faktisk så meget at der synes tydeligt, nærmest kvalmede, så meget markedsføring firmaet får eller tilkøber sig i filmen. Dette er selvom det rent grafisk er brugt på en sjov og effektiv måde. Twitter bliver således også første rigtige bindeled mellem en far og søn der aldrig rigtigt har lavet noget sammen.
Chef er hverken banebrydende indenfor plot eller skuespillerpræstationer. Men den er hyggelig og man bliver glad af at se den. Med det velkendte far-søn-dilemma tilsat en god portion lækker mad og flotte billeder er Chef en veludført og sukkersød feel-good film.
Ekstramateriale
- Kommentarspor med forfatter/instruktør Jon Favreau & Chef/Co-producer Roy Choi
- Deleted Scenes
- Inside The Truck.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
