Skriv en kommentar
Tre unge mennesker er på road trip igennem Europa, men da de ankommer til Ukraine, hvor Jesses bror Michael har bosat sig, ændrer de planen om Moskva og booker i stedet en tur til Pripyat nær Chernobyl gennem den lokale eksmarinesoldat Uri, der arrangerer ture for Ekstremturisme. Pripyat blev forladt da Chernobylkatastrofen skete, men det siges at nogle mennesker blev tilbage…
Katastrofen rammer
Ganske vist er det den debuterende instruktør Brad Parker, der står bag Chernobyl Diaries, men mere åbenlyst er det, at det er Oren Peli, der har skrevet og produceret den. Peli er manden, der ramte plet med hans egenproducerede low-budget gyser Paranormal Activity, der senere spandt to efterfølgere af sig, samt den længe ventede Area 51, der bliver ved med at få udskudt sin premieredato. Pelis voyeuristiske og dokumentaragtige kamerastil er mere end tydelig i Chernobyl Diaries, en film som har fundet de perfekte opgivelser til at lave en gyserfilm, men som desværre ikke formår at udnytte dem tilstrækkeligt.
Da reaktor 4 på atomkraftværket Chernobyl eksploderede, blev nabobyen Pripyat med over 50.000 mennesker omgående evakueret. På grund af den farlige radioaktive stråling efterlod beboerne alle deres ejendele og byen bliver efterladt som en spøgelsesby, hvor kun naturens gang forblev tilbage. Her 25 år senere står byen fortsat uberørt, men selvom en del af strålingen fortsat er til stede, kan man nu færdes i små perioder af gangen uden at blive berørt.
De perfekte rammer
Chernobyl Diaries starter ud som en found-footage film, hvor Jesse føre kameraet gennem deres Europarejse i ren montagestil. Men da de tre ankommer til Kiev i Ukraine er kameraet overladt til en kameramand (danske Morten Søborg), som dog fortsætter den rystede, orienteringsløse kamerastil, der skiftevis virker som professionelt og amatørisk.
Chernobyl Diaries er både klaustrofobisk og fyldt med suspense, som en gyser skal være. Pripyat er de perfekte omgivelser til en gyser med sine forfaldne og forladte bygninger med små mørke korridorer, efterladte ejendele, ligrester af dyr og ikke mindst pariserhjulet midt i byen, der på en og samme tid opsummerer de skrækkende konsekvenser atomulykken førte med sig.
Intet nyt under atomen
Den korte spilletid gør filmen kompakt og nogenlunde lige til benet (også i bogstaveligste forstand), men trods de skræmmende billeder af forfald der konstant lurer i baggrunden, bevæger den sig ikke ud over det sædvanlige. Omgivelserne bliver ikke udnyttet tilstrækkeligt og i sidste ende kunne filmen ligeså godt foregå i Rold Skov, som i Pripyat.
Men som de fleste middelmådige gysere har denne også sine momenter, når vores helte bliver isolerede eller er på flugt fra hvad der end er derude. For Pripyat er ikke så forladt, som den ukrainske regering måtte påstå. Og meget kan ske for et menneske, der konstant bliver udsat for radioaktiv stråling i 25 år. Havde det været en tegneserie, var de dog alle blevet superhelte!
Chernobyl Diaries kunne have været en sublim gyserfilm, men er og bliver desværre bare en lækker indpakning med en gave indeni, der skal byttes.
