Skriv en kommentar
Den 10-årige pige, Chihiro, er flyttet ud af byen sammen med sine forældre. På vejen til deres nye hus kører de forkert og ender ved en stor mystisk port. Chihiros forældre er nysgerrige og trækker hende med igennem porten. På den anden side er der noget, som ligner en nedlagt, forladt forlystelsespark. Det viser sig hurtigt, at det ikke er en helt normal forlystelsespark…
Forældrene finder en restaurant, hvor der er masser af velduftende mad, men ingen mennesker. De giver sig til at spise umådeholdent, mens Chihiro forsøger at overtale dem til at forlade etablissementet. De overhører deres datter, æder videre, og med et er de blevet forvandlet til de svin, de opfører sig som. Chihiro løber rædselsslagen væk og ender ved en stor, faretruende bygning, en badeanstalt for ånder finder vi senere ud af. For at redde sine forældre begiver Chihiro sig nu ind i badeanstalten, som styres af heksen Yubaba. Da stedet er for ånder, er menneskebørn ikke velkomne, så for at undgå at blive forvandlet til en lille grisebasse må Chihiro tage arbejde på stedet. Til at begynde med er hendes eneste ven drengen Haku, men med tiden får hun flere venner inden for murene, heriblandt Kamaji, der styrer badets varmecentral og har seks arme, kvinden Lin og den besynderlige ansigtsløse ånd.
På badeanstalten hersker en tilstand, hvor flertallet har nok i sig selv og fokuserer på personlig vinding. Situationen løber løbsk, da den ansigtsløse ånd dukker op. Den kan lave guld, og denne evne forstærker bare grådigheden, da ånden fungerer som et spejl, som efterligner andre. Da alle personerne på badeanstalten bliver mere og mere grådige, bliver ånden det også, og det ender med, at den næsten fortærer alt og alle. Det er selvfølgelig kun Chihiro, der kan redde dem alle. Hvordan hun redder anstalten og bliver venner med ånden skal ikke afsløres her.
Til at begynde med er Chihiros eneste mål at få sine forældre tilbage, men tingene bliver mere komplicerede, da Haku forsvinder, og Chihiro nu også skal finde ham.
”Chihiro og heksene” er visuelt meget flot, især de store panoreringer over havet er meget smukke. Personerne er ligeledes lækkert animeret, og ansigtsudtrykkene er utroligt fint lavet, næsten virkelige. Man lever sig hurtigt ind i det farvestrålende univers, hvor man ikke kan være sikker på, at noget som helst er, hvad det ser ud til. Åndernes badeanstalt minder nemlig meget om vores egen verden, hvor personer både kan være gode og onde, grimme og søde, på samme tid. Filmen handler om store temaer som kærlighed, venskab, fordomsfrihed, egoisme og grådighed. Chihiro repræsenterer en række gode værdier, som er ved at blive sjældne både på badeanstalten og ikke mindst i vores samfund. Chihiro dømmer ikke nogen på, hvordan de ser ud, hun er trofast og uegennyttig og fokuserer ikke udelukkende på materielle goder. Alle vil have godt af at se ”Chihiro og heksene” (også mange politikere).
I ”Chihiro og heksene” er der mange gode pointer, som kan sætte tankerne i gang hos både børn og voksne. Samtidig med at den tager nogle alvorlige emner op, er den stadig sjov og eventyrlig. Hvis man skal indvende noget, er filmen lige lovlig lang, men det er ikke nok til, at filmen ikke skal anbefales til både store og små. Det er hermed gjort.
