Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Chill Out!

15. september 2004 af Jesper Pedersen

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Chill Out! billede

Den spanske Chill Out! er en uoriginal og uambitiøs lille sag, som vi alligevel skal have på det danske DVD-marked.

Det er umiddelbart svært at se, hvorfor vi skal have den spanske komedie Chill Out! ud på det danske DVD-marked. Uden den store originalitet i hverken handling eller i komiske optrin, kan dette letbenede spanske alternativ til de mange amerikanske komedier måske allerbedst betegnes som – ja, en amerikansk komedie, hvor de taler spansk.

Justo er en skuespiller med et mildest talt beskedent talent, men han tjener til dagen ved at optræde på sin kriminelle brors bar. Sammen med sin kone, Iris, som tjener penge ved at undervise i økologisk madlavning, kan det lige løbe rundt. En dag ser den berømte instruktør Aitor, Justo optræde på baren, og kraftigt påvirket af stoffer bliver han så begejstret for, hvad han ser, at han tilbyder Justo 120.000 euro for at spille hovedrollen i hans næste film. Lykken ser ud til at vende for den lille familie – kontrakten skal bare lige underskrives. Hvilket bliver vanskeliggjort en del, da Aitor under en middag hos Justo og Iris falder død om. Iris overtaler Justo til, at de gemmer liget af den berømte instruktør i deres badekar, indtil Justo har skrevet filmkontrakten under med filmens producent. Det viser sig selvfølgelig at blive en sværere opgave end de først lige regner med, blandt andet på grund af Aitor’s elskerinde og en pågående svigermor.

Chill Out! er så langt fra den første komedie, som kan passes ind under ordsproget, ’et uheld kommer sjældent alene’. Tingene bliver selvfølgelig meget kompliceret for Justo og Iris. Men det overrasker aldrig, og som publikum har vi ofte let ved at regne ud, i hvilken retning tingene vil komplicere sig næste gang. Chill Out! er tilfreds med de lette komiske optrin, og virker ikke særlig ambitiøs. Det er først og fremmest på den baggrund, at det kan undre, hvorfor netop Chill Out! er nået frem til det danske marked.

På skuespillersiden er Candela Peña som Iris bedst. Hun er indledningsvis en sød og naturlig kone for Justo, og er glad for tingenes tilstand, lige indtil hun øjner muligheden for noget bedre, og vil gøre hvad som helst for at opnå det. Pepõn Nieto fungerer, først og fremmest i kraft af sin kejtede fremtoning, fint i hovedrollen som Justo, mens Loles Leon som Justo’s mor, der bor i lejligheden ved siden af, gør mere skade end gavn for filmens underholdning med de meget forudsigelige pågående svigermor-jokes.

EKSTRA-MATERIALE:
Ekstramaterialet indeholder intet andet end nogle trailers for Chill Out! og et lille billedgalleri. Det kan i sagens natur ikke give mere end én enkel ekstramateriale stjerne.

Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew Metronome.

Titel: Chill Out!
Original Titel: Descongélate
Premieredato: 10. august 2004
Instruktør: Dunia Ayaso, Felix Sabroso
Skuespillere: Pepon Nieto, Candela Pena, Loles Leon, Ruben Ochandiano
Spilletid: 93 min.
Selskab: El Deseo, Mediapro, Filmanova & Telemadrid. 2003
Genre: Humor
Link: http://www.descongelate.com/


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...