Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Jeg er for længst begyndt at tage taglines som ”Den Oscar-belønnede instruktør af…” med et gran salt. Diverse Oscar-film er allerede glemt af gode grunde, og det er ikke altid (faktisk sjældent) at de rigtige film overhovedet vinder. Der er i sidste ende alt for meget politik involveret når filmbranchen hylder sig selv, og skal man have et bedre indblik i en film eller instruktør, foretrækker jeg bestemt hellere en rækker anmeldelser af anmeldere der ikke åbenlyst er blevet bestukket. Det er dog en kompliceret verden vi lever i, når man ikke længere bare kan sætte en film på og nyde den, og derfor er jeg begyndt at dyrke uvidenhed hvad angår film. Jeg har på det seneste droppet trailere og anmeldelser for at kunne se en film så fordomsfri som muligt. I tilfældet med ”Chloe” er der dog påklistreret en ”Af den Oscar-nominerede instruktør af The Sweet Hereafter” på og tilføj Liam Neeson og den vidunderlige Julianne Moore i to af de tre hovedroller, og så får man alligevel en håndfuld forventninger til filmen. Disse bliver også til dels indfriet. Julianne Moore har altid været en personlig favorit, og hendes få scener med Liam Neeson slår gnister. De fungerer glimrende som et ægtepar med problemer i forholdet, og deres dialoger er velskrevne og uhyrligt godt spillet. Desværre er de to store skuespillere ofte med i scener hver for sig, og her kommer en tredje hovedrolle i form af Amanda Seyfried ind i billedet. Seyfried er på et helt andet niveau skuespilmæssigt, og selvom hun først falder fuldstændigt igennem til sidst, så hviler disse scener stadig på kemien, og den er der simpelthen ikke.
Seyfreids karakter er en escortpige, der bliver hentet ind i parforholdet, da Moores karakter gerne vil spionere på hendes mand. Tilsæt genren thriller og du har en idé om, hvilken retning filmen langsomt tager. Dette er dog ikke en thriller med store armbevægelser og masser af direkte thrills. Den er ment til et ældre publikum, der i langt højere grad vil involveres i ægteskabelige problemer, og se en historie langsomt udfolde sig. Dette lyder dog bedre end det fungerer i tilfældet her, for ”Chloe” har ikke særlig meget kød på selve historien eller karaktererne. Heldigvis er vores instruktør godt klar over, at filmens twist hurtigt er regnet ud, og derfor indoperer han dette som en ganske naturlig udvikling i historien, og på den måde ikke taler nedsættende til sit publikum, som f.eks. Shyamalan har gjort i flere af sine seneste film. Atom Egoyan hedder instruktøren, og han er i sidste ende årsagen til, at hele filmen ikke falder fra hinanden. Manuskriptet er nemlig hverken særlig dybt, spændende eller originalt, og hans sans for det naturlige, får det bedste ud af manuskriptet samt sine skuespillere. Desværre kan man i Hollywood ikke lave en thriller fuldstændig uden thrills, og som sagt kammer det hele over til sidst, hvor Seyfried begynder at overspille sin rolle, fordi den går hen og bliver direkte utroværdig. Indtil da har karakteren dog virket meget uforudsigelig, men slutningens klimaks bliver ganske enkelt for meget af det gode, og fuldstændig ude af tråd med resten af fortællingen. Heldigvis varer dette ikke længe, og det efterfølgende antiklimaks er en glimrende måde at afrunde på. Havde filmen så i sig selv ikke været så ordinær fra start til slut, så havde den været lige til at anbefale. I stedet ender den som en film thriller for sin målgruppe (midaldrende kvinder), men en lidt ligegyldig film for os andre. Med det sagt er den ikke uden sine kvaliteter, og har man en hang til film af denne skuffe, går man ikke helt galt i byen med ”Chloe”.
Ekstramateriale – 1/6
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
