Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Christian Fuhlendorff - Stort Set

30. oktober 2013 af Rasmus Krarup Jensen

5 stjerner Skriv en kommentar

Christian Fuhlendorff - Stort Set billede

Fuhlendorffs samlede værker rammer hårdt i solar plexus

Christian Fuhlendorff ramte for alvor Danmarks rampelys i 2007, hvor han smed det morsomme show banen, ’Mit første onemanshow’, og har siden da underholdt danskerne i forskellige grene af stand-up-genren. Som optakt til hans nye show i 2014 ’For at gøre en kort historie lang’ har han udgivet en boks med det samlede materiale af hans forskellige vifte af optrædener. Gældende for alle samtlige optrædener er hans umiskendelige begavethed i platkomiske øjemed og ikke mindst hans kontrol over en alsidig ansigtsmimik med associationer til komikernes klassiske ’gummi-fjæs’.

Selve boksen er fyldt med stand-up-lækkerier, og man får, som titlen selv antyder, stort set alle optagelser af, hvad Fuhlendorff har lavet i sin tid som stand-up-komiker. Det allerførste på udgivelsen er hans optrædener sammen med Brian Mørk og til Talegaver til Børn, hvor man allerede spotter det lovende talent. Dernæst kan man se hans første onemanshow, hvor man får en mulighed for at grine af hans vittigheder som nogenlunde professionel grønskolling på komikermarkedet. Det er tydeligt at se forskellen fra dengang og nu, hvor Fuhlendorff i sit første show er langt mere tempopræget i en hastig gennemgang af vittighederne. Det er ikke på grund af en gennemskuelig nervøsitet på scenen, men nærmere en mangel på erfaring med, hvordan joksene leveres i forhold til, hvornår publikum reagerer. Man kan tydeligt se i hans nyeste show på udgivelsen, at hans optræden er langt mere afslappet, fokuseret og det virker ikke mindst til, at vittighederne leveres på de helt rigtige måder. Desuden er komikken meget mere kropsnært og involverer hans hverdagsliv, frem for blot nemme diskussioner og tabuer fra medierne. Men uanset leveringen af joksene kan man fra start til slut i boksens indhold se en yderst talentfuld stand-up-komiker.

Fuhlendorff baserer halvdelen af sine udgivelser på at bringe et arsenal af jokes i et højt tempo, hvilket i længden bliver en kendetegn ved hans fornemme komik. Det bliver en blanding af gode pointer og vrøvlesnak, som sammenblandes til et underspillet stykke verdenskomik. Hans manuskripter til optrædenerne virker til at være yderst præget af associationsskift, om det så er improviseret eller ej, og med det menes, at hans fokus skifter ufatteligt hurtigt. En vittighed om et slagsmål kan pludselig udvikle sig til en vurdering om, hvorvidt man nogensinde har set en smuk dværg. I normale samtaler i hverdagen ville dette jo defineres som det rene volapyk, men med hans talenter på scenen fungerer det helt sublimt. Man kan mærke energien i hans show, og han formår at udtrykke sig på et utal af sjove måder.

Det fede ved denne udgivelse er, at man får hele udviklingen med fra Fuhlendorffs stand-up-karriere, og hvor den ene disk indeholder hans onemanshows, finder man på den anden disk de lidt mindre optagelser, som normalt bliver skåret fra udgivelsesstadiet. Vi får alle optagelserne med i boksen, og man kan derfor nyde hans komiske udvikling alene på scenen, eller i sammenspil med andre – bl.a. som en lidt langhåret udgave i samarbejde med Brian Mørk, hvor deres nyfortolkning af Bibelen rammer lige i solar plexus. Boksen giver mulighed for at se eller gense små optrædener i forbindelse med andre shows såsom Talegaver til Børn eller Comedy Aid, og det er utroligt skønt. Mange af de bedste optrædener opstår ofte under pressede situationer, hvor komikerne blot har under ti minutter til at vise deres værd. Der kommer de bedste vittigheder frem i lyset, og det er også gældende for bl.a. optagelserne fra Talegaver til Børn, hvor Fuhlendorff for alvor cementerer sit navn i branchen – på blot 7 minutter.

Fra en forpjusket damp-unge til en mere seriøs komiker får Fuhlendorff os til at grine af hans unikke form for komik, hvor hans bramfrie fortællestil giver os solid komik fra hjertet. Der bliver ikke sparet på holdningerne, ucensurerede udtalelser og ikke mindst en sjov vinkling på ting, man normalt ikke finder morsomt. En af de bedste præstationer på udgivelsen er uden tvivl det nyeste show, Enestående, hvor han med en sortkomisk tilgang til hverdagsdramaer og en underkuet stemmeføring med utrolig underholdende mimik giver fornem komik for alle pengene. Derudover er også hans præstation sammen med bedstevennen Tobias Dybvad i showet, Livet i Nødsporet, særdeles underholdende, og professionelt gennemarbejdet. Allerede i de første fem sekunder af showet er de første to-tre grin på banen.

Samlet set får denne udgivelse en meget høj karakter – ikke blot på grund af Fuhlendorff ufatteligt morsomme tilgang til stand-up-genren og komiske alsidighed, men også på grund af det utroligt fyldestgørende indhold i boksen. Man får komik for alle pengene, og der er 320 minutters ren, rå komik til de kolde vinterdage op til jul.

Ekstramateriale
Intet.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox

Titel: Christian Fuhlendorff - Stort Set
Original Titel: Christian Fuhlendorff - Stort Set
Premieredato: 24. oktober 2013
Instruktør: Christian Fuhlendorff
Skuespillere: Christian Fuhlendorff
Spilletid: 320 min.
Selskab: Scanbox 2013
Genre: Humor






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...