Skriv en kommentar
Hvem er ham Kopjáss, og hvorfor går han altid rundt og smiler? Det siger de lokale pampere på den lille bys kommunekontor. Da den tidligere chefanklager bliver anklaget for korruption, bliver den beskedne embedsmand udnævnt til det vigtige hverv. Byens borgmester og resten af byens vigtige mænd beslutter sig for Kopjáss, da de tror de kan få ham til at gøre nøjagtigt som de vil. Kopjáss selv, tror hans lykke er gjort, og han ønsker brændende at gøre en forskel. Desværre for ham, vil alle have en bid af ham, og det halve af byen påberåber sig at være i familie med ham, så de kan udnytte ham, og få tjenester.
Filmen udspiller sig i et hæsblæsende tempo, og det er svært at styr på alle manuskriptets drejninger. Men det er heller ikke det, som den ungarske instruktør István Szabo fokuserer på i sin film. Kopjáss næsten Kafkaske forsøg på at finde hoved og hale i menageriet på kommunen, er i centrum. Efter stor succes med engelsksprogede film som især Sunshine (1999) med Ralph Fiennes, men også Taking Sides (2001) og Being Julia (2004), har Szabo igen taget bestik af sit hjemland. Han er en af de store mestre, og lavede i 60erne og 70erne flere politiske film, der var kritiske af Ungarns historie. Hans store gennembrud kom i 1981 med Mephisto, der vandt en Oscar.
Med sin forfremmelse til chefanklager, træder Kopjáss også op af den sociale rangstige, helt op til byen spidser og borgmesteren. Den nye chefanklager har store planer med sit embede, men må snart opdage, at politik er et stort morads af kompromisser og studehandler. Som den ungarske mesterinstruktør forklarede før visningen, er det meningen med Rokonok (eng.: Relatives), at sætte fokus på korruption og magthavernes forsøg på, at beholde kontrollen med byen. Det er en tragikomisk historie, der får os til at føle med den arbejdsomme Kopjáss, der løber hovedet mod muren hver gang han forsøger at ændre noget. Det sjoveste eksempel på borgmesterens, og dermed byens spidsers, afvisning af alle ændringsforslag, er scenen hvor Kopjáss får at vide af borgmesteren, at ordet retfærdighed måske er en anelse stærkt for ham at fremture med.
På hjemmefronten har vores antihelt Kopjáss det heller ikke for nemt. Det er ikke nemt for den lille familie pludseligt at være på toppen af den sociale rangstige. Alle har gode råd til chefanklageren om hvordan han skal leve sit liv, og hvordan han skal bruge sine penge. Det kan den lille, ærlige og beskedne familie ikke holde til, og det er det som instruktør Szabo vil sige med sin film. Direkte illustreret i scenen hvor Kopjáss præsenterer sin grand plan med sit nye embede. Folk betaler ikke sin kommuneskat med glæde, det er en national sport ikke at betale sin skat. Han ønske er at vise kommunens indbyggere hvad deres penge går til af forbedringer i kommunen, og så på den måde få dem til at betale deres skat med glæde.
Relatives er en tour de force af hurtige dialogudvekslinger og dramatiske sceneskift, men desværre ender det med at være lidt kaotisk. Vi kommer ikke rigtig nogen vegne med historien, og man sidder tilbage med indtrykket af en interessant film, der desværre mangler lidt dybde. Denne seer giver Relatives 4 stjerner ud af 6.
