Skriv en kommentar
Den lille Tim og hans mor har et helt specielt forhold, og da Tims grænsesøgende leg ender fatalt, må hun beslutte sig for om hun skal melde sin 8-årige søn til politiet eller dække over hans forbrydelse. Hun vælger det sidste. Mor og søn beslutter at holde det hemmeligt for faderen og resten af det lille samfund. Faderen er politimand og det er hans opgave at opklare mordet, og han finder hurtigt ud af at der er noget helt galt i den lille familie. Tim fortsætter med at prøve grænser af og kommer i flere problemer end moderen kan tie ihjel.
Unter Dem Eis er Aelrun Goettes første spillefilm efter at have koncentreret sig om dokumentarfilm og TV-film hidtil. Det er historier om menneskers mørke tanker og følelser, der er mest interessant for Goette (se Q and A senere). Denne film er ingen undtagelse, og illustrerer grusomt hvor langt en mor vil gå for at dække over sin søn.
Det er en lille film, der forsøger at vise hvordan en tragedie kan ødelægge en lille familie. Har man først sagt A, må man også sige B. Udgangspunktet er uhyre interessant, og langt hen af vejen fungerer filmen da også glimrende. Filmens udgangspunkt minder lidt om The Omen fra 1976 om Satans søn, men Goettes film er meget mere underspillet og søger ikke at give nogen lette svar. Problemet er at filmens fokus er lidt for snævert, og filmen kører lidt i tomgang i midten. Der fokuseres intenst på moderen, sønnen og faderen, men det kommer der overraskende få dramatiske scener ud af, og til tider ventede denne seer næsten kun på hvad den lille dreng ville finde på næste gang, som moderen skulle rode ham ud af.
Håndværksmæssigt er Goettes film solid. I scenerne familien imellem, er der ingen musik, og det fremhæver dialogen og dramaet. Desværre er flere af de dramatiske scener så underspillede, at de ikke når at engagere os seere. I starten ser vi nabofamiliens reaktioner på deres datters brutale død, og til sidst går det heftigt for sig i vores lille familie, men som oftest kommer dramaet ikke op til overfladen. Det mørke drama bliver iscenesat og sat i stævne, men vi kommer aldrig tæt nok på personerne.
Det er dog en rigtig god debut og vi håber at se mere til Aelrun Goette fremover. Emnet er sprængfarligt og insisterende, og det sætter gang i vores tanker om os selv og hvor langt vi vil går for dem vi elsker. Hemmeligheder er som udgangspunkt altid interessante, og når de handler om menneskers mørke indre, så kan vi ofte lære noget om os selv. Unter Dem Eis får 4 stjerner ud af 6.
Her følger en Q and A med instruktøren Aelrun Goette fra visningen på Copenhagen International Film Festival:
Q: Hvad inspirerede dig til at lave denne film?
A: Jeg har altid været interesseret i det mørke i mennesker. Mine film vil altid prøve på en eller anden måde, at beskrive den mørke side af menneskets psyke.
Q: Er der en grund til at det er moderen, der dækker over sin søn og ikke faderen?
A: Ja, jeg tror der er et specielt bånd imellem en mor og sit barn. En far vil sikkert sige, at det er det samme mellem far og søn, men for mig er mor-barn-forholdet noget helt specielt.
Q: Hvordan er det anderledes at instruere børn, i forhold til voksne?
A: Adrian og jeg læste manuskriptet igennem sammen, og vi blev enige om, at hvis der var noget han ikke forstod, så skulle han sige stop. Jeg var meget imponeret over at han forstod det hele, at han kunne se forskel på sig selv, Adrian, og karakteren, han spillede i filmen. Mens de voksne i flere scener blev i karakter for at holde på stemningen, var Adrian utrolig hurtig til at gå ind og ud af karakter. Dertil havde vi en person, der kun havde til opgave, at tage sig af ham. Jeg er sikker på at han har det helt fint efter denne film.
Q: Filmen ender brat. Hvad tror du eller hvad ønsker du skal se efter slutningen?
A: Barnet vil være helt ødelagt. Han skal leve resten af sit liv med det han har gjort på samvittigheden. Det er ikke så vigtigt hvad der konkret sker efter slutningen. Jeg ser filmen som første del af historien med familien i fokus, og hvad der sker bagefter, er noget helt andet.
Q: Tror moderen på barnet når han siger, at han har givet marsvinet bort, da hun spørger hvor det er blevet af?
A: Nej, overhovedet ikke! Men hun vil ikke indse, at det ikke er rigtigt. Hun forsøger at kontrollere ham, at styre ham og passe på ham. Både faderen og moderen vil ikke se realiteterne i øjnene.
Q: Det kunne have været interessant at se faderen tage barnet til psykolog uden moderens vidende?
A: Så ville faderen jo også være en anden karakter, for faderen er jo også en del af spillet. Han vil heller ikke se realiteterne i øjnene. Han vil ikke acceptere det.
Q: Hvad er forskellen på at lave en dokumentarfilm og så en spillefilm?
A: Men en dokumentarfilm kommer alt fra andre personer, og så skal jeg redigere det og sætte det sammen. Med en spillefilm skal det hele komme fra mig, og det tager mange flere kræfter ud af mig.
Aelrun Goette: Tak fordi I kom ind og så min film på trods af det gode vejr.
