Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Cirkusdynastiet

16. november 2014 af Stine Grønborg Sandvej

5 stjerner Skriv en kommentar

Cirkusdynastiet billede

En unik indsigt i den fascinerende cirkusverden, og en helt igennem gennemført visuel oplevelse.

Hvem skulle have troet at en dokumentar om to cirkusfamilier fra Cirkus Arena skulle gå hen og blive et af årets store, danske overraskelser? Ikke denne anmelder. Indrømmet, jeg var skeptisk, da jeg satte mig til rette for at se Anders Riis-Hansens dokumentar, Cirkusdynastiet, som jeg på forhånd havde hørt meget lidt om, og som jeg havde svært ved at forestille mig, ville være en historie som var værd at lave en hel film ud af. Men jeg blev snydt – på den gode måde.

Cirkusdynastiet er en utrolig gennemført fortælling både på billed- og lydsiden men først og fremmest i dens beskrivelse af folkene bag manegen; de to cirkusfamilier som igennem 21 år har underholdt tusindvis af danskere med deres spektakulære shows og eksotiske dyr.

I dokumentaren følger vi to af Europas mest betydningsfulde cirkusfamilier, Berdino og Cassellyfamilien. Hvor Berdinofamilien har ejet Cirkus Arena igennem generationer, er Cassellyfamilien en slægt af cirkusartister, som har vundet utallige prestigefyldte priser for deres svære og farlige cirkusnumre. Tilsammen har de to familier gjort cirkus Arena til et af Europas største cirkusdynastier, og det er nu op til det unge kærestepar Patrick Berdino og den smukke Merrylu Casselly at videreføre arven.

Cirkusdynastiet er en historie om ung kærlighed, men i høj grad også en fortælling om hvad der sker, når gamle traditioner møder nutidens ungdom. Patrick og Merrylus forelskelse overbeviser i starten de to familier om, at foreningen mellem de to unge mennesker, vil sikre Arenas overlevelse i fremtiden. Den unge kærlighed er nemlig utrolig god for Arenas markedsførelse – særligt fordi Patrick og Merrylu ikke kun danner par i privatlivet men også i managen, hvor de sammen udfører et af Arenas bedste numre.

Der sker dog i Cirkusdynastiet det, som ofte sker med meget unge par, som flytter sammen meget tidligt i deres forhold; presset og forventningerne bliver for store, og efter et kæmpe skænderi går Patrick og Merrylu fra hinanden. Bruddet efterlader de to familier i en svær situation, for kan deres samarbejde fortsætte, når Patrick og Merrylu ikke længere vil arbejde sammen – og hvad vil det betyde for Cirkus Arena?

Cirkusdynastiet er helt igennem en fascinerende og rørende dokumentar, som giver seeren et unikt indblik i cirkusverdenen, og hvis billedside er understøttet af fantastiske optagelser fra selve forestillingerne. Instruktøren Anders Riis-Hansen er selv stor cirkusentusiast, og det skinner igennem i den dvælen, der er ved hvert eneste spring fra en artist og hvert prust fra en cirkushest. Det er en smuk fortælling, og ikke mindst en kæmpe overraskelse som jeg håber, får den opmærksomhed som den fortjener.

Titel: Cirkusdynastiet
Original Titel: Cirkusdynastiet
Premieredato: 19. november 2014
Instruktør: Anders Riis-Hansen
Skuespillere: Familien Berdino, Familien Cassely
Spilletid: 90 min.
Selskab: TV2 Danmark med støtte fra Det Danske Filminstitut, Nordisk Film & TV Fond, NRK og SVT, 2014
Genre: Dokumentar
Link: http://www.doxbio.dk/?movie-archive=aarets-overraskelse





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...