Skriv en kommentar
Gaspar Noé er kendt for sine syrede, grænseoverskridende og kontroversielle film. I 2015 udkom han med filmen ”Love” der indeholder ikke-simulerende sex-scener. Hvilket er meget atypisk for en spillefilm! Nu kommer turen så til en dansegruppe i 1996, som går deres længste nat i møde og for at det ikke skal være løgn, er filmen bygget på virkelige hændelser. Det er vildt og paranoidt at overvære.
En helvedes nat
I 1996 samles 20 dansere i en trænings-camp på en nedlagt kostskole. Efter endt træning mødes de omkring en stor bowle sangria. Der bliver hygget, snakket og ikke mindst danset. Festen tager dog en uventet drejning, og det går op for dem, at der er nogle, som har ”drugged” deres drink med stoffet LSD. Mens nogen er i paradis, udvikler natten sig hurtigt til et helvede.
En uperfekt fortælling
”Climax” er det modsatte af en elegant fortælling. Den er barsk, hård, men også fascinerende filmet. Filmen havde et endegyldigt manuskript, og derfor er det meste i filmen improviseret. Det er næsten som at være vidne til improv-teater! Mange af filmens takes er lange, og dette fungerer rigtig godt, da de fanger de smukke dansene kroppe, men også den hurtigt skiftende paranoia. Skuespillernes vigtigste rolle i denne film, er ikke deres skuespilstalent, men hvordan de udtrykker sig selv, og på den måde kommunikerer til publikum. Dog kan man blive meget træt over mænds banale og overfladiske samtale om, hvem de skal knalde og hvor hårdt. Samtidigt er det også trættende at høre på kvinders evige klage over, hvor dumme mænd kan være.
En barsk oplevelse
Som mange andre af Gasper Noés film er nogle af scenerne decideret ubehagelige. Man ser en mor spærre sin søn inde, for at beskytte ham imod de påvirkede dansere, men ender selv med at betale den højeste pris. Der er scener, hvor danserne er i paradis og man er indespærret med dem, hvorimod der også bliver bebrejdet til højre og venstre. For hvem i alverden har puttet LSD i deres sangria? Dette medfører uhyggelige konsekvenser for nogen, imens resten fester videre.
”Climax” er en syret og vild oplevelse, hvorpå man følger sig fanget i karakternes eget mareridt. Publikum bliver taget med på en syret rejse igennem dans, musik og paranoia. Filmen er bestemt ikke for alle, og ligesom med Noé andre film, kommer man til enten at elske eller hade den.
