Skriv en kommentar
Den tyske instruktør Werner Herzogs samarbejde med den ”gale” skuespiller Klaus Kinski er legendarisk. Også i deres femte og sidste film sammen, forstår man hvorfor. Selvom Kinski fremstår noget mere afdæmpet end i fx Fizzcaraldo, er der hele tiden en voldsomt sammensat og simpelthen bare voldsom personlighed på spil. Skuespillerens rolle og personlighed glider over i hinanden på fornemste kreative vis. Som Herzog siger det på denne DVDs fine kommentatorspor: ”Kinski forsøgte at slå mig ihjel med en klippeblok under optagelserne. Men hvad gør det, bare resultatet blev godt”. Og det gjorde det så sandelig.
Kinski er den brasilianske 1800-tals bandit Francisco Manuel, også kaldet Cobra Verde. Da han ansættes (og passiviseres) som opsynsmand på en sukkerplantage, takker han for jobbet ved at gøre godsejerens datter (og måske alle døtrene ?) gravid(e). Godsejeren og hans indflydelsesrige venner beslutter sig for at sende Cobra Verde til Afrika for at tage sig af slavehandlen – den har længe ikke fungeret tilfredsstillende. Banditten tager imod tilbudet og ankommer snart til et kontinent, hvor han stort set er den eneste hvide. Forskellige høvdinge ligger i krig med hinanden, og da Cobra Verde støtter den stærkeste lykkes det ham at få slavehandlen i gang. Men Cobra Verde er måske i virkeligheden mere et redskab i de interne afrikanske kampe end strategisk dygtigt tænkende. Hvad værre er for ham, begynder man at afskaffe slaveriet. Kan Cobra Verde vende tilbage og hvor vil han tage hen?
Som med de øvrige Herzog/Kinski figurer fra 3. verden (Aguirre, Fizzcaraldo) er Cobra Verde en fortælling om en personlighed der vil gøre næsten alt for at vinde magt og ære – storhedsvanvidet er altid tilstede, og også en frygtindgydende og umenneskelig foretagsomhed. Moral har tilsyneladende ingen plads i denne personlighed. Og dog er de facinerende og uhyggelige erobrere der fungerer som spydspidser for den moderne verdens ”høje” kultur også frygteligt ensomme mennesker, der i deres monumetale utilpassethed fremtræder som vulgære, ja fordomsfyldte udgaver af den kultur de invaderer. Nok skænker man nazityskland en tanke eller to i selskab med Herzog og Kinski, men det er næppe den fascistoide tematik der er vigtigst i deres ”erobrings”film, men snarere den moderne outsiders personlighed, som repræsentant for og offer for den modernitet han sendes ud i verden med.
Fotografen Viktor Ruzicka leverer pragtfulde billeder af afrikanske landskaber, og ligeså facinerende portrætter af Kinskis ansigt og fysiognomi (ikke mindst det sidste har været svært at indfange, hvis man skal tro instruktøren på kommentatorsporet).
Man kan måske savne en større vildskab i Kinskis rolle som Cobra Verde – resignationen er anderledes tilstedeværende end i de øvrige erobringsfilm. På den anden side er Verdes pludselig ryk for at komme videre i sin erobring nok til at oprulle en vigtig og dybt tragisk kultursammenstødshistorie. Og så kan man ellers glæde sig over en række betagende scener med Kinski i centrum. Fx da banditten i begyndelsen af filmen forlanger mad på et værtshus og finder en ven i den unge krøblinge-vært – bandittens afskedsord om, at han aldrig har haft en ven, ekkoer i tilskuerens øre, da banditten sidder på sit afrikanske slot mange år efter. Verdes træning af en amazone-hær – ja, du læste rigtigt; en hær af afrikanske kvindelige krigere overfor en vild Kinski – kan nok opleves som betagende lir, men giver også mening midt det grusomhedens teater Verde er en del af.
DVD-ens ekstramateriale har som sagt en rigtig godt kommentatorspor med instruktøren der deler rundhåndet ud af sine oplevelser med Kinski , og om de steder filmen er optaget. Herzog er også god til at præcicere filmens stil-leg. Også mødet med forfatteren Bruce Chatwin, hvis bog ”The Viceroy Of Quidab” er forlæg for filmen, fortæller Herzog levende om.
Denne DVD er hermed på det varmeste anbefalet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Criterion Film.
