Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Da en gruppe lastbilchauffører bliver provokeret af politiet tager de loven i egen hånd, og starter en tur igennem adskillige stater, hvor flere og flere slutter sig til gruppen og den kæmpe konvoj af lastbiler ender ud i at bliver nyhedsstof på landsdækkende Tv. Den berygtede Konvoj er anført at Rubber Duck (Kris Kristoffersen), der ikke lader sin truck holde tilbage for vejblokeringer, og andre forhindringer som politiet stiller foran ham. Hans ærkefjende, den racefjendske betjent Dirty Lyle (Ernest Borgnine) gør alt for at stoppe Rubber Duck, men intet lader til at kunne stoppe hans mange hestekræfter.
Sam Peckinpah er nok mest kendt for sine fremragende westerns, hvor han toppede med mesterværket The Wild Bunch. Han har dog lavet en masse film i andre genre også, blandt andet The Gateway og Convoy. Alle hans film er æstetisk smukke og ofte munder action sekvenserne ud i blodige skuddueller, hvor der tages ekstrem slowmotion i brug, så blodsprøjt og knuste ting, bliver fremstillet som en drabelig volds-ballet. Dette gør sig også gældende i Convoy, hvor der dog er skruet ned for blodet, men til gengæld får vi masser af store lastbiler, der i slowmotion smadre andre biler og huse. Glemmes må heller ikke det store slagsmål i baren, hvor man kommer til at tænke på sin barndoms westernfilm.
Kris Kristoffersen og Ernest Borgnine er begge gamle kendinge fra Peckinpah’s skuespiller katalog, og de gør det begge glimrende i Convoy. Selvfølgelig er det hele karikeret og overspillet, men det er stilen, og ingen andre kunne spille rollerne som Rubber Duck og Dirty Lyle med så stor kærlighed som disse to. Ali McGraw der spiller den kvindelige hovedrolle gør det også overbevisende, og hendes introduktion først i filmen under teksterne, er både drengedrøms agtig og super sexet. Glemmes må heller ikke scenen, hvor hun ligger bag i Rubber Ducks lastbil, og da denne drøner Trucken igennem en vejblokering, går billeder og lyd og klip op i en højere enhed og McGraws karakter gisper i orgasmisk fryd bag i bilen, over hvor macho hendes gummi and er. Det er groft og for nogen provokerende, men samtidig et bevis på hvordan Peckinpah kunne få hans drengefantasier ud på film.
Filmens historie er bygget op over C.W. McCall’s populære sang Convoy, der på smukkeste vis indgår i filmen. Handlingen er lidt lige meget, og er da også tynd som rispapir, men skidt med det, når stemningen i filmen hele vejen igennem er tyk som lugten på den lokale bodega, hvor sprut og mandighed driver ned af væggene.
Sam Peckinpah er en af de mest macho instruktører der har eksisteret og hans livssyn og holdninger til verden kommer tydeligt frem i hans film. Selvom Convoy bestemt ikke er blandt hans bedste film, er den stadigvæk et mesterværk, som man altid kan tage frem, hvis man begynder at føle sig lidt tøse-svag.
10-4 over and out!
Der er ikke noget ekstramateriale på denne Danske Blu-ray udgivelse.
Billedet er klart bedre end den gamle DVD kopi der før var på den Danske marked, uden dog at være helt i top. Heldigvis er Convoy en film hvor billede kvaliteten ikke betyder det hele, for at man underholdes. Ja faktisk gør den sig måske bedst på et gammelt slidt VHS bånd.
Filmen kan ses med Danske, Svenske, Norske, Finske og et hav af andre undertekster, og det fede soundtrack kan nydes i DTS-HD og DTS –Digital Surround.
Convoy er venligst stillet til rådighed af Universal Pictures.
