For tredje gang afholdes filmmessen Copenhagen Film Fair af stabelen i København i dagene 1 og 2. november 2003. Der vil være åbent hver dag i tidsrummet kl. 11.00 til 17.00.
På messen vil der være mere end 100 standpladser, hvor der vil være mulighed for at møde filmklubber og foreninger og der vil være butikker hvor man kan købe film, plakater og autografer.
Temaet i år vil være Ringenes Herre i anledning af at sidste del jo har premiere til december. Forskellige folk vil være klædt ud som nogle af figurerne fra filmen og vil optræde på scenen, blandt andet med kampscener - Mon slaget ved Helms Deep - kan presses ned på en lille scene ;) og andet godt.
Der vil også blive afholdt konkurrencer og events, og Søren Høy fra Filmland på DR vil på scenen stille spørgsmål til kendte danske skuespillere og instruktører.
Copenhagen Film Fair foregår på Remisen (adressen er Blegdamsvej 132, 2100 København Ø) på Trianglen på Østerbro i København. Billetter ved Indgangen koster 50 kr. for én dag og 80 kr. for både lørdag og søndag.
Ydeligere information kan du få på http://www.macguffin.dk/