Copenhagen International Filmfestival blev kick-startet med Walter Salles' Motorcycle Diaries. Det er filmatiseringen af de to venner Alberto Granado og Ché Guevara's dagbøger ført i det halve år i 1952 hvor de kørte Latinamerika tyndt på en gammel Norton motorcykel med kælenavnet Panderosa. Salles, som instruerede den følelsesladede og varme Central Station om en desillutionerret moden kvinde og en søgende lille dreng - en tidligere Natfilmperle, og som desuden var producer på den rå og voldsomme City of God, om to drenges opvækst på hver sin side af loven i Rio de Janeiro, leverer med Motorcycle Diaries et blændende smukt portræt af et Sydamerika på godt og ondt, samtidig med at han beskriver to unge mænds dannelsesrejse, og kimen til frihedskæmperen Che Guevara's videre færd.
I serien National Favorites er et af bidragene det historiske drama Luther, en tysk film men med engelsk tale - så meget for det nationale... Historien om Luthers reformation af den kristne kirke vil være de fleste skoleelever bekendt, Luther var en oprigtig, intelligent og modig teolog der reformerede kirken og fik bibelen oversat til tysk, og filmen er tro mod historien på en lidt Hollywood-agtig måde, med en meget renfærdig Joseph Fiennes som Luther, masser af sentimentale stunder, og indlagt pittoresk og rørende handicappet barn. Vi snydes da heller ikke for en romance til slut. Dansk premiere til oktober.
Vores egen Anders W. Berthelsen spille en hovedrolle i Blinded, hvor han tager arbejde som daglejer på en skotsk farm hvor alt er i opløsning, med en blind gårdejer og en ung, rastløs hustru. En fin film med mange gode detaljer, en original
lydside, og en fantastisk fotografering, angiveligt inspireret af Vilhelm Hammershøi, - det afspejles kraftigt i billederne, fotograferingen af Jodhi May, hendes hud, ja endda hendes påklædning, og diverse vindues-lysindfald.
Man skal lige vænne sig til Anders W. Berthelsen's skoleengelsk, men det er faktisk en fortrinlig præstation han leverer.
Sidst vi oplevede Phyllida Law var i den skrækkelige H. G. Wells-filmatisering Time Machine, så det er rart at gense hende her, som elskelig gammel kone. En anden gammel kending er den "nye" miss Moneypenny -Samantha Bond, der spiller lægen med et godt øje til Berthelsen, og for en gangs skyld er den sympatiske Peter Mullan fra My Name Is Joe direkte usympatisk, meget forfriskende! Desværre skæmmes filmen gevaldigt af den lidt for konstruerede historie.
Maria Full of Grace deltager i kategorien Latin Reality, og det må siges at være en korrekt rubricering. Maria får en skål fyldt med store flotte druer, og så kan hun ellers gå i gang med at øve sig i at sluge dem hele, så hun er trænet og klar til at fylde maven med vakuumpakkede præservativer fyldt med kokain! Vi følger hende og hendes veninde, der begge fungerer som mulddyr, der transporterer narko fra Columbia til New York i håb om en hurtig økonomisk gevinst. Men det er så absolut ikke risikofrit... Lavmeldt men indtrængende skildres pigenes situation på en måde der gør det uforståelige forståeligt, hvorfor man kan finde på at sætte liv og frihed på spil ved at smugle narko. Filmen får dansk premiere i september.
